Wintec fik styr på kunderelationer, salg og markedsføring
Mange mindre virksomheder går glip af ordrer og mister omsætning, fordi de ikke har de nødvendige værktøjer til at håndtere deres kundeaftaler og -relationer.
Det var virkeligheden hos Wintec i Brande – en maskinfabrik, der blandt andet leverer produktions- og monteringsløsninger til private og offentlige kunder inden for spildevandsbranchen.
Ramt af finanskrisen
Det er altafgørende at have styr på sine kunder, når man driver forretning. Ikke mindst i krisetider, hvor kundeloyaliteten er sparsom, og mange shopper rundt mellem forskellige leverandører for at få den bedste pris. Det erfarede direktør Oliver Bach fra Wintec, da finanskrisen for alvor begyndte at tage fart.
I 2009 kunne Wintec ikke længere ignorere finanskrisens betydning for forretningen; Omsætningen faldt med over 50 procent, da tre store kunder måtte dreje nøglen om. Det betød, at Wintec havde et akut behov for at finde nye kunder og fastholde eksisterende, hvis de selv skulle overleve krisen.
Opkaldet fra InnovationsAgenterne kom derfor belejligt, og Oliver Bach tog imod tilbuddet om et såkaldt Innovationstjek med kyshånd. Bag det gratis Innovationstjek står InnovationsAgenterne, en landsdækkende ordning, der bringer teknologisk viden og inspiration til danske SMV’er.
Mødet med InnovationsAgenterne var en øjenåbner
- Efter et spændende og konstruktivt møde med InnovationsAgenterne tilbage i 2011 var jeg ikke et sekund i tvivl om, at vores indsatsområder fremadrettet skulle være inden for kunderelationer, salg og markedsføring. Og det fortryder jeg bestemt ikke den dag i dag. 2013 tegner til at blive vores bedste år nogensinde, fortæller direktør Oliver Bach.
På baggrund af Innovationstjekket og InnovationsAgenternes anbefalinger valgte Wintec at indføre et Customer Relationship Management-system for bedre at kunne håndtere deres kunderelationer. I valget af CRM-system brugte Wintec en privat rådgiver, og det nye system har haft en yderst positiv betydning for virksomheden.
- Vi har aldrig haft så meget styr på vores kunder og aftaler, som vi har i dag, og vi får samtidig mange flere ordrer ind. Vi er fortsat udfordret i forhold til de offentlige udbud, idet de har en lang sagsbehandling, og det er også derfor, at vi først nu begynder at se det fulde resultat af indsatsen, forklarer Oliver Bach.
Nyansat med fokus på salg
Siden mødet med InnovationsAgenterne har Wintec desuden haft travlt med at markedsføre sig over for nuværende og potentielle kunder. Et væsentligt led i denne proces var ansættelsen af en sælger, der ikke kom med en teknisk baggrund i bagagen. Hun fokuserer i stedet på, hvad Wintec er særligt gode til, og hvilke effekter kunden opnår med Wintecs løsninger.
- Hun har en fantastisk evne til at sparke døren ind hos kunden og få fem minutter af deres kostbare tid. Ved mødet spørger hun blandt andet ind til, hvad kunderne har af småordrer, som ikke skal i licitation. Det betyder, at vi i dag har mange flere småordrer og mulighed for at byde på projekter, som vi ellers ikke ville have hørt om, forklarer Oliver Bach.
På rette vej
Inden Innovationstjekket var Wintec godt klar over, at der skulle ske noget, men de havde svært ved at overskue, hvor behovet var størst, og hvordan ressourcerne skulle prioriteres.
- Mødet med InnovationsAgenterne tvang os til at tage stilling og prioritere. Og vi er helt sikkert på rette vej nu, konkluderer Oliver Bach, der ser positivt på fremtiden med både kunderelationer og ordrer under fuld kontrol.
Om Wintec
• Wintec blev grundlagt i 1989 og beskæftiger i dag 10 medarbejdere.
• Virksomheden har hjemme i Brande og arbejder i dag inden for spildevandsområdet med blandt andet produktion og montering af afløbsbassiner og filteranlæg til regnvand.
• Wintecs produkter filtrerer spildevand i bassiner uden for rensningsanlæg, så kun slammet sendes til rensning. Det betyder, at man selv i perioder med kraftig regn kan håndtere de store vandmængder og sikre, at spildevand ikke slipper ud i naturen.
• Wintec har tidligere opereret i vindmølleindustrien og sidenhen dambrugsbranchen. Erfaringer og viden herfra bruges i dag i Wintec’s søsterselskab Aqua-teknik, der producerer og sælger dambrugsmaskiner i Polen.

Om InnovationsAgenterne
• InnovationsAgenterne er en landsdækkende ordning, som er finansieret af Rådet for Teknologi og Innovation under Styrelsen for Forskning og Innovation.
• Formålet med ordningen er at bringe teknologisk viden og inspiration til danske SMV’er for derigennem at styrke deres forretning og konkurrencekraft.
• InnovationsAgent-ordningen består af et korps af 35 erfarne virksomhedsrådgivere fra Danmarks ni GTS’er (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). Deres fælles afsæt er praktisk erfaring og stor faglig viden om teknologisk innovation.
• InnovationsAgenterne tilbyder gratis innovationstjek til små og mellemstore danske virksomheder med henblik på at identificere konkrete udviklingsmuligheder inden for markeds-, produkt-, organisatorisk-, proces- og strategisk innovation
• Et Innovationstjek indebærer, at en InnovationsAgent fra en af ordningens ni GTS’er gennemfører en screening af virksomhedens innovationsbehov, -udfordringer eller –potentialer og kommer med anbefalinger til mulige samarbejdspartnere til at løfte det identificerede.