23948sdkhjf

Årets komet arbejder hos Grundfos

Da vinderne af Fagtalent 2024 forleden skulle afgøres, gik prisen som "årets komet" til industritekniker Kasper Bergmann, Grundfos. Han blev hyldet af 300 gæster på Hotel Scandic Falkoner.

- De faglærte spiller hver dag en uundværlig rolle for ProduktionsDanmark, når de omdanner innovative ideer til bæredygtige produkter. Deres store indsats får nu et velfortjent skulderklap, skriver DI Produktion i en pressemeddelelse.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen holdt hyldesttale til talenterne.

Udover at hylde landets dygtigste faglærte skal prisuddelingen også inspirere fremtidens generationer til at tage en erhvervsuddannelse ved at kaste lys over hvilke muligheder, uddannelserne kan føre til.

Signe Philip, Dansk Industri og næstformand for Fagtalent, siger:

- Når vi hylder årets fagtalenter, er det også en hyldest til de mange danske virksomheder, som ansætter faglærte. I Danmark har vi mange hundrede års tradition for mesterlære og stor respekt for, at viden rejser mellem generationer og fra kollega til kollega på tværs af ansvarsområder, fagligheder og geografi. Ja det udgør faktisk kernen af talentudvikling i Danmark og er med til at gøre dansk erhvervsliv til noget helt særligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07