Energistyrelsen afviser risiko for gaskrise trods misset lagermål
Danmark er det land i EU, der har den laveste fyldning af gaslagrene ved vinterens indgang.
Den 10. december var 64,4 procent af de to danske gaslagre fyldt. Det er markant under EU's mål om, at alle landes lagerkapacitet skal være fyldt 90 procent 1. november.
På det tidspunkt var 75 procent af den danske lagerkapacitet fyldt. Dermed var Danmark et ud af tre lande, der ikke nåede EU-målet. Det gjorde Letland og Holland heller ikke.
Og faktisk forventer Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw, ikke at Danmark når op på de 90 procent denne vinter.
Alligevel er han helt tryg ved den danske gassituation. Det skyldes en række faktorer, forklarer han.
Den danske lagerkapacitet udgør ifølge Böttzauw blot 1 procent af den samlede kapacitet i EU. Og på tværs af EU-landene er mere end 80 procent af lagerkapaciteten fyldt.
Derfor risikerer vi ifølge Energistyrelsens direktør ikke, at EU kommer til at mangle gas i løbet af vinteren. Og med gode rørforbindelser, gælder det også Danmark, som tilmed har egen gasproduktion fra Tyra-feltet i Nordsøen.
- Danmark har en rigtig robust gasforsyning. Det skyldes blandt andet, at vi har forbindelser til en række lande, og så har vi Tyra-feltet, som kommer op i fuld produktion på den anden side af nytår, siger Kristoffer Böttzauw.
I foråret blev det nye Tyra 2-anlæg taget i brug efter en ombygning. Efterfølgende har tekniske problemer dog betydet, at feltet ikke har været i fuld drift.
Totalenergies, som er medejer af feltet og står for driften, forventer, at produktionen gradvist vil blive øget til fuld drift inden årets udgang.
Kristoffer Böttzauw nævner også den danske produktion af biogas, som i 2023 udgjorde knap 40 procent af det danske gassystem.
Alt i alt er det Energistyrelsens meget klare forventning, at der ikke bliver mangel på gas i Danmark denne vinter, hvilket også afspejles i kriseniveauet for gas, som blev sænket i juni.
Her ophævede styrelsen en erklæring om såkaldt "early warning", der fungerer som et signal til aktørerne på gasmarkedet om at forberede sig på en forsyningskrise.
Den tidlige advarsel blev udsendt i juni 2022 på grund af usikkerhed om gasleverancer fra Rusland. Siden er det danske gasforbrug faldet, lige som man også i højere grad bruger flydende naturgas fra blandt andet USA.
I november luftede vicedirektør i Dansk Industri Troels Ranis over for mediet Finans en bekymring for stigende gaspriser, som følge af den lave danske lagerfyldning.
- Vi har gjort os mere sårbare, end vi behøvede at være, sagde han til mediet.
Men årsagen til at priserne svinger mere end tidligere, skyldes ifølge Kristoffer Böttzauw, i højere grad brugen af flydende naturgas frem for rørført gas fra Rusland.
- Danmark og EU er pludselig blevet part i et globalt gasmarked. Der vil en stigende efterspørgsel på LNG (flydende naturgas, red.) i Asien sætte sig i priserne globalt og herunder også i Danmark. Derfor ser vi, at priserne svinger mere end tidligere, siger han.
Desuden forventer markedet, ifølge Kristoffer Böttzauw, at gasprisen i Danmark vil falde i de kommende måneder, når Tyra-feltet kommer op i fuld produktion igen.
Danmarks næste mål for fyldning af gaslagre er 45 procent per 1. februar 2025. Her er landenes mål individuelle.
/ritzau/
