23948sdkhjf

Sidste punktum sat i 90 års fynsk industrihistorie

Middelfart-virksomheden Walker Danmark ApS har i løbet af efteråret opsagt alle sine medarbejdere. Det skriver Fyens.dk.

Virksomheden er en del af den amerikanske Tenneco-koncern, der er verdens største producent af udstødningssystemer.

Walker Danmark blev grundlagt i Haderslev i 1935 som Dansk Lyddæmperfabrik. Siden flyttede den til Odense og skiftede navn til Lydex. I midten af 1960’erne rykkede virksomheden til Middelfart, og i 1977 blev virksomheden købt af Walker-gruppen, som er en del af Tenneco-gruppen. Da virksomheden var på sit højeste, var der cirka 500 medarbejdere. I 2002 lukkede man produktionen i Middelfart, og 280 medarbejdere blev afskediget.

Det er ikke lykkedes Fyens.dk at få en kommentar fra de amerikanske ejere eller selskabets danske ledelse. Kundeserviceansvarlig Hanne Miltoft fortæller dog til mediet, at de syv tilbageværende medarbejdere er fratrådt inden årsskiftet.

Fremover vil kundeservice til de danske kunder blive betjent fra England og Belgien og varerne blive distribueret fra Frankrig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078