23948sdkhjf

Røde tal hos Niebuhr Gears

Koncernens kinesiske datterselskab og udviklingen i vindemølleindustrien har trukket nedad hos den østjyske virksomhed.
Siden 2009/2010 er det ellers gået støt fremad for Niebuhr Gears efter finanskrisens bratte fald, men i 2012/2013 blev det til en nedgang i bruttoresultatet på 13,9 mio. kr. til 18,5 mio. kr.

Tilbagegangen smittede af på bundlinjen, hvor resultat før skat faldt med 18,2 mio. kr. og endte med et lille underskud på 0,6 mio. kr. Virksomhedens ledelse betegner resultatet som ”utilfredsstillende”.

Usikker vindmølleindustri
Tilbagegangen dækker over en vidt forskellig udvikling i selskabets to hovedsegmenter. I Industri-segmentet kan Niebuhr Gears melde om en stigning i ordretilgangen samt ”flere nye interessante kunder inden for nye markeder”, mens det er gået mere trægt med salget til vindmølleindustrien.

- Det forgangne år udviste faldende aktivitet inden for vindmøllesektoren. Specielt på det amerikanske marked, hvor den sene vedtagelse af PTC (Production Tax Credit) i en lang periode medførte betydelig usikkerhed. Desuden har der været overkapacitet på markedet, hvilket bevirker, at konkurrencen på pris overstiger de effektiviseringstiltag, der bliver foretaget, skriver Niebuhr Gears i sit årsregnskab.

Udover usikkerheden inden for vindmølleindustrien har koncernens kinesiske fabrik bidraget med et underskud på 4,4 mio. kr.

I 2013/2014 forventes stigende salg inden for industri-segmentet og en stabilisering inden for vindmølleindustrien. Samlet set forventes et mindre overskud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078