23948sdkhjf

Ingeniørvirksomhed udvider på vækstmarked

For knap tre år siden åbnede Process Engineering sit første kontor i Nederlandene i den hollandske by Den Bosch som et led i virksomhedens vækststrategi. Siden er medarbejderstaben vokset fra tre ansatte til syv og med projekter for flere store kunder i porteføljen.

Nu er tiden kommet til at udvide forretningen endnu en gang. Det sker den 1. februar, hvor man åbner ny kontor i Heerenveen-området i det nordlige Holland.

- Heerenveen og området Frisland, som byen ligger i, er kendt for mejeribrug. Der er en stor koncentration af virksomheder inden for fødevare- og procesindustrien, som er det område, vi har vores kompetencer inden for. Derfor er området interessant for os, og gør, at vi både kommer tættere på kunderne og potentielle medarbejdere. Samtidig kan vi nu dække Nederlandene både i nord med kontoret i Heerenveen og i syd med kontoret i Den Bosch. Det stiller os godt, og jeg ser frem til at udvide vores aktiviteter og tilføje endnu et kontor i Nederlandene, fortæller CEO Mogens Olesen i en pressemeddelelse.

Lokalerne for Heerenveen-området er endnu ikke på plads, men kontoret åbner officielt den 1. februar.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095