23948sdkhjf

Gummiproducent starter 2025 med ny investering

RG Rom Gummi har startet 2025 med endnu en investering til deres maskinpark. Igen udvider gummiproducenten med to nye pressere til deres gummistøbnings-afdeling.

Med den nyeste udvidelse, af deres i forvejen store gummistøbnings-afdeling, består afdelingen nu af 36 forskellige pressere og støbemaskiner til teknisk gummi.

Oplever stigende efterspørgsel

Når der tales om gummistøbning findes der forskellige metoder, hvor RG Rom Gummi mestrer både kompressionsstøbning, sprøjtestøbning og transferstøbning. Det gør RG Rom Gummi til en af de største producenter af støbte gummiløsninger i Skandinavien. De to nye pressere bliver i dette tilfælde en tilføjelse til virksomhedens transferstøbning.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores kompetencer og har derfor brug for mere in-house kapacitet, så vi fortsat kan tilbyde vores kunder den bedste alsidighed, høj kvalitet og førende leveringstid. Vores strategi om at være en alsidig gummiproducent med in-house produktionsfaciliteter betyder, at vi den dag i dag er en af de gummiproducenter i Skandinavien, som kan levere støbte og varmvulkaniserede gummiløsninger hurtigst, fortæller direktør Jesper Berg Kristensen.

Han uddyber yderligere, at virksomhedens hurtige leveringsevne på støbte gummiløsninger også skyldes deres maskinafdeling, hvor de selv kan fremstille og renovere værktøj og støbeforme.

Hvorfor sprøjtestøbning?

Som tidligere nævnt mestrer RG Rom Gummi sprøjtestøbning, og det er der en helt særlig grund til. Sprøjtestøbning er en noget anderledes metode til at producere støbte gummiløsninger sammenlignet med for eksempel kompressionsstøbning.

- Sprøjtestøbning er ideel til fremstilling af meget store produktserier, hvor kravene til kvalitet og ensartethed er ekstra store - dette kan for eksempel være til fødevareindustrien eller højteknologisk produktion. Det er det, fordi støbningen sker i et lukket system, hvor gummiet sprøjtes ind i formen under tryk, hvilket giver minimal kontakt til miljøet udenfor formen, og dermed minimal forurening af emnet, afslutter Jesper Berg Kristensen.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094