23948sdkhjf

Pressemeddelelse fra KK Metal: Vækst hos vestjysk underleverandør

Nye svejseanlæg gav nye ordrer. Hos den metalproducerende virksomhed KK Metal i Vestjylland koncentrerede man sig førhen udelukkende om at arbejde i stål, men investering i nye svejseanlæg gav nye muligheder for at svejse i rustfrit og aluminium.

Pressemeddelelse fra KK Metal: Vækst hos vestjysk underleverandørvirksomhed



KK Metal har udnyttet mulighederne og er blevet kontant belønnet i form af mange nye ordrer og mere arbejde.

KK Metal er med sine 27 medarbejdere en af de mellemstore underleverandørvirksomheder i Vestjylland. Men derfor løser virksomheden alligevel enhver opgave lige fra plade- og rørbearbejdning, svejsning, valsning, drejning og fræsning til spåntagning og overfladebehandling. Når bare opgaven er i 1-10 mm. Kundelisten omfatter virksomheder i hele Danmark, men også kunder fra Schweiz og Holland har fundet vej til Hørdum for at få løst deres specialopgaver.

Ind på nye markeder
KK Metal vurderer, at omkring 60% af deres opgaver ligger inden for svejseområdet, men de er lige så varierede som på de andre områder. I dag løser KK Metal opgaver i både stål, rustfrit og aluminium, og for tiden er man i gang med at svejse profilrør i aluminium, rustfrie beslag til togindustrien og hylder til inventar på 1 mm. Men det er kun få år siden, man udelukkende koncentrerede sig om stål. Det var investeringen i nye svejsemaskiner over flere omgange, der gav KK Metal blod på tanden til at kaste sig over aluminumssvejsning.

- Vi startede med stål, fordi det ofte skal males og derfor understøttede vores malerafdeling. I takt med at opgaverne blev fyldt op her, valgte vi at udvide og gå i gang med rustfrit. Vi investerede derfor i en ny maskine, en MasterTig 2500 AC/DC, og derefter blev det til mere og mere svejsning i rustfrit. Vores svejsere er jo dygtige folk, der kan det hele, så det var bare med at udnytte potentialet, forklarer Allan Skriver, der ejer KK Metal sammen med sin bror Emil Skriver.

MasterTig 2500 AC/DC anlægget, som KK Metal har fået installeret, er et af den finske svejseudstyrsproducent, Kemppi’s mest hårdføre med en intermittens på hele 70%. Det er et robust kvalitetsanlæg, der tåler hårdt slid, og som har fortrinlige svejseegenskaber til både almindeligt stål, rustfrit og aluminium takket være dobbeltstrømsfunktionen.

- Da vi så stod for en ny investering i maskiner, ville vi gerne fremtidssikre os med muligheden for svejsning i aluminium, og det blev en KempoMig 3200 fra Kemppi, der overbeviste os. Og da vi nu alligevel havde maskinen, skulle den jo bruges fuldt ud, så hvor vi tidligere gik uden om aluminium, blev der med KempoMiggen igen nye muligheder, og vi har bevæget os ind på et nyt marked. Ordrene er der jo, forsætter Allan Skriver.

At KK Metal har forstået at udnytte KempoMiggen og det nye marked vidner de mange nye ordrer om.

- I starten var det kun stål, men nu kører vi rustfrit hver dag, og vi regner bestemt med, at det bliver det samme med aluminium. Begyndelsen på succesen er, at vi netop har fået en toårig kontrakt på alusvejsning, siger Allan Skriver, der også nævner planer om at ansætte nye svejsefolk.


Investeringen i nye svejseanlæg fra Kemppi gav KK Metal nye ordrer og sidegevinster i form af 25 % besparelse på produktionstiden og svært tilfredse medarbejdere, der roser anlæggene for at være nemme at indstille og lette at anvende. Gode sidegevinster med Kemppi’s svejseanlæg
Samtidig med at KK Metal høster nye ordrer, har investeringerne i de i alt fem svejseanlæg fra finske Kemppi også givet nogle gode sidegevinster i form af besparelser på produktionen og meget tilfredse medarbejdere.

Med den løse trådboks og synergisk svejsning giver Kempomig 3200 svejseren to store fordele: Han opnår langt større mobilitet, og endnu mere vigtigt han skal blot koncentrere sig om at styre svejsestrømmen – de andre parametre indstilles automatisk. Derfor kan han styre hele processen med kun én enkelt knap.

- Det er folkene i Hørdum virkelig glade for, fortæller Allan Skriver.

- Vi har til vores overraskelse opdaget, at med vores nye Kemppi maskiner går tingene simpelthen bare hurtigere. De er nemme at indstille, der er meget mindre sprøjt, og svejsningen er pænere. Det betyder, at vi har en tidsbesparelse på ca. 25 % pr. svejseopgave. Jeg ved, at vores folk især er glade for det drejelige hoved på TIG brænderen og for den synergiske knap, men generelt er de faktisk er så tilfredse, at man skulle tro, de havde aktier i Kemppi, griner Allan Skriver.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078