Milliard-investering i Siemens Gamesa-fabrik
Siemens Gamesa har bekræftet en investering på 200 millioner euro (1,5 mia. kr.) i udvidelsen af deres offshore vindmøllevingefabrik i Le Havre i Nordfrankrig. Det skriver Renews.biz.
Udvidelsen forventes afsluttet næste år, efterfulgt af en opskalering af produktionen på anlægget, der oprindeligt blev etableret i 2022. Fokus for den udvidede fabrik vil være produktion af 115 meter lange vinger til 14 MW-vindmøller, hvortil Siemens Gamesa rapporterer at have over 16 GW i faste ordrer.
- Investeringen bekræfter vigtigheden af vores franske produktionsanlæg som en strategisk facilitet for væksten i offshore vindmarkedet. Vi udvider vores kapacitet ved at styrke de færdigheder og den infrastruktur, vi allerede har lokalt, udtaler Yara Chakhtoura, administrerende direktør for Siemens Energy France.
Virksomheden har allerede installeret 1 GW offshore vindkraft i Frankrig og forventer at nå 2,5 GW med yderligere projekter i pipelinen.