23948sdkhjf

Optimistiske forventninger til FLSmidth-regnskab

Analytikerne har skruet optimistisk op for for forventningerne til det kvartalsregnskab, FLSmidth ventes at offentliggøre torsdag morgen. Både når det angår de finansielle resultater for kvartalet og hele året og for ingeniørkoncernens egne udsigter for 2025.

Ikke mindst allerede offentliggjorte regnskaber fra FLSmidths nærmeste konkurrenter giver anledning til en positiv stemning.

Svenske Epiroc har i sit regnskab meldt om høj aktivitet i sin mineforretning og rekordhøj ordreindgang og omsætning. Finske Metso fremhæver også god aktivitet inden for service til minekunderne, og venter dertil at aktivitetsniveauet udvikler sig stabilt i det kommende halve år.

Og som noget særligt har Metso erfaret, at minekunderne måske er knapt så afventende som før.

Yderligere var svenske Sandvik berettet om en bedre end ventet udvikling i omsætning, ordreindgang og driftsindtjening drevet af blandt andet mineudstyrsdivisonen.

Venter højt niveau for serviceaktivitet

Sammenlagt bidrager det til, at senioraktieanalytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen, venter et højt niveau for FLSmidths aktiviteter inden for service og reservedele til mineindustrien og muligvis en gradvis opblødning af den tilbageholdenhed, som hidtil har præget udstyrsaktiviteterne. I hvert fald inden for udvalgte mineraler.

Ikke desto mindre ventes generel tilbagegang i FLSmidths omsætning i fjerde kvartal sammenlignet med samme kvartal året før, og tilsvarende ventes også tilbagegang i omsætningen på årsbasis på 4 mia. kr. Men det sker ifølge Mikkel Emil Jensen på baggrund af risikojusteringer og tilpasning af ordreindtaget i retning af ordrer med større lønsomhed - typisk serviceordrer, påpeger Mikkel Emil Jensen.

I tråd med den strategi viser estimater indsamlet af FLSmidth, at analytikerne for fjerde kvartal venter fremgang i koncernens driftsoverskud før særlige poster til 502 mio. kr. fra 412 mio. kr. i samme kvartal sidste år, og på årsbasis venter de fremgang i overskuddet til 2,176 mia. kr. fra 1,919 mia. kr. i 2023.

For lønsomheden - driftsmarginen på ebita-niveau, som er det nøgletal, FLSmidth fokuserer på, betyder det ifølge analytikerne en fremgang til 10,8 procent for 2024 fra 8,0 procent året før.

- Det er allerede inden for skiven af selskabets 2026-mål, konstaterer Mikkel Emil Jensen.

For 2025 venter analytikerne, at FLSmidth vil drosle omsætningen yderligere ned til 19,3 mia. kr. mens driftsoverskuddet ventes at vokse til 2,413 mia. kr. før særlige poster.

Heri er medregnet aktiviteterne i koncernens cementforretning, som imidlertid blev sat til salg allerede i begyndelsen af sidste år.

Og salgsprocessen har hidtil forløbet planmæssigt. Det har koncernens finansdirektør, Roland Andersen, gentagne gange bekræftet og samtidig varslet, at offentliggørelsen af et salg måske ville kunne ske allerede ved udgangen af 2024.

Alene af den grund har analytikerne rettet opmærksomheden på, om der måske kommer nyt om salget i forbindelse med offentliggørelsen af torsdagens kvartalsregnskab.

Analytikernes forventninger til FLSmidths regnskab for fjerde kvartal af 2024

Regnskabet ventes offentliggjort torsdag den 20. februar kl. 7.30.

.\\˙ MarketWire

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094