23948sdkhjf

Rekordoverskud hos NKT

I 2024 opnåede NKT en omsætning (i standard metalpriser) på 2,489 mia. euro 18,6 mia. kr.), hvilket svarer til en organisk vækst på 26 procent sammenlignet med 2023.

Den højere omsætning var drevet af alle tre forretningsområder. I Solutions, der producerer højspændingskabler, var den organiske vækst på 39 procent.

I mellemspændings-segmentet Applications steg omsætningen med 8 procent, men det var på grund af NKT’s opkøb af det portugisiske selskab Solidal. Fraregnes det, var der en negativ organisk vækst på 2 procent. Endelig havde man i Service & Accessories en organisk vækst på 29 procent.

- 2024 var et vigtigt og begivenhedsrigt år for NKT. Vi fortsatte med at levere på vores forpligtelser overfor kunderne, eksekvere store udvidelser, lancerede nye investeringer og fastholdt et stærkt fokus på bæredygtighed. Disse bestræbelser blev opnået samtidig med, at vi leverede robuste finansielle resultater og yderligere opdaterede vores finansielle ambitioner for 2028, siger CEO Claes Westerlind i en kommentar til regnskabet.

Operationelt ebitda steg med 35 procent til rekordhøje 344 mio. euro (2,6 mia. kr.), og overskuddet før skat blev næsten fordoblet fra 149 mio. euro (1,1 mia. kr.) til 274 mio. euro (2,0 mia. kr.).

I 2025 forventer NKT en omsætningen (i standard metalpriser) på 2,37-2,52 mia. euro (17,7-18,8 mia. kr.), og et operationelt ebitda på 330-380 mio. euro (2,5-2,8 mia. kr.).

NKT A/S
Regnskabsår 2024 2023
Valuta Mio. euro Mio. euro
Nettoomsætning 3.252 2.567
Omsætning (standard metalpriser) 2.489 1.927
Operationelt ebitda 344 255
Resultat af primær drift (ebit) 240 165
Resultat før skat 274 149
Årets resultat 337 124
Balancestatus 4.859 3.604
Egenkapital 1.853 1.575
Antal ansatte 5.409 4.473
Kilde: NKT

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062