23948sdkhjf

Dansk procesteknologi til verdens største SNG-fabrik

Haldor Topsøe skal levere katalysatorer og procesteknologi til kinesisk produktion af syntetisk gas.
Cirka 25 mia. kr. Så stor er investeringen i at bygge verdens største fabrik til produktion af syntetisk gas. Det er den kinesiske virksomhed Qinghua Group, som står bag projektet, og den danske virksomhed Haldor Topsøe skal levere procesteknologi til en sektion af den store fabrik.

SNG-fabrikken vil, når den står færdig, kunne producere 1,4 mia. kubikmeter syntetisk gas, skriver Haldor Topsøe i en pressemeddelelse.

Sikre energiforsyning
Haldor Topsøe skal levere og designe fabrikkens methanation-sektion.

- På grund af en ulig balance mellem udbud og efterspørgsel på naturgas i Kina og med en stigende oliepris, så udgør kulbaseret SNG et attraktivt alternativ til at sikre energi og adressere energi- og miljøspørgsmål, specielt i områder som det vestlige Kina, hvor brunkul eller kulreserver er rigelige, siger Per Bakkerud, direktør for Haldor Topsøe i Kina.

Tre andre projekter
Virksomheden startede sin udvikling og research af SNG-feltet tilbage i 1970'erne. I øjeblikket er Haldor Topsøe involveret i to andre større SNG-projekter i Kina.

Ud over de kinesiske projekter er virksomheden også en del af et stort SNG-projekt I Sydkorea.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172