23948sdkhjf

Direktør fratræder pludseligt i Esbjerg-virksomhed

Thomas Bech Sandholdt, stifter af TS Tech på Esbjerg Havn, er ikke længere administrerende direktør. Økonomidirektør Sidsel Laursen er også fratrådt.
Det skriver Jydskevestkysten.

Dennis Østergård Mathiasen, tidligere direktør i datterselskabet EA Automatic, har midlertidigt overtaget posten som administrerende direktør. Han ønsker ikke at uddybe årsagerne til udskiftningen.

- Thomas Sandholt er ikke længere en del af ledelsen. Han er udskiftet sammen med økonomidirektør Sidsel Laursen, og mere kan jeg ikke sige, da der er tale om interne personaleforhold, udtaler Dennis Østergård Mathiasen til Jydskevestkysten.

TS Tech, grundlagt i 2009, har udviklet sig fra et lille elinstallationsfirma til et el-teknisk videnshus med cirka 80 ansatte. Virksomheden er specialiseret i skræddersyede løsninger inden for vind, energi, marine, kommunikation samt industri- og automationsløsninger. 

I 2022 genkøbte Thomas Bech Sandholdt aktiemajoriteten sammen med Niels G. Langerhuus, efter at Eltronic Group havde haft majoriteten siden 2016.

Det er ikke lykkedes Jydskevestkysten af få en kommentar fra bestyrelsesformand Niels Grening Langerhuus, der ejer flertallet af aktierne i TS Tech.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078