23948sdkhjf

Leverandører og overfladebehandlere slår sig sammen

Efter at have været separate organisationer i mange år, fusionerer overfladebehandlerne og branchens leverandører nu til én forening

Dansk Overfladeindustri dækker nu et endnu bredere udsnit af overfladeindustrien. Det er en realitet, efter at brancheforeningerne MAB og Dansk Overfladeindustri har besluttet at fusionere sig. Det skriver Dansk Overfladeindustri i en pressemeddelelse.

MAB, der er brancheforeningen for maleudstyrs- og anlægsleverandører i Danmark, videreføres i Dansk Overfladeindustri, der nu er en samlet forening for hele overfladeindustrien.

- Vi kan i leverandørforeningen se store fordele ved at slå os sammen med både overfladebehandlingsvirksomheder og leverandører i en samlet forening. Det vil give synlighed og fokus på de væsentligste udfordringer i branchen, f.eks. uddannelse af kvalificeret arbejdskraft, udtaler Rune Lund Bendixen, formand for MAB og salgsdirektør i Venterm.

MAB har eksisteret knap 29 år, mens Dansk Overfladeindustri er opstået som et resultat af fusionen mellem Dansk Industri og Dansk Byggeri i 2023. Ved fusionen blev Dansk Industris Overfladebehandlernetværk og Industrilakerernes Landsforening samlet i brancheforeningen Dansk Overfladeindustri under Dansk Industri. Nu er MAB altså også kommet under den paraply.

- Vi er glade for at MAB har besluttet at fusionere med Dansk Overfladeindustri, jeg er helt overbevist om, at en samlet forening, der inkluderer alle typer overfladebehandling og deres leverandører vil styrke branchen både fagligt og synlighedsmæssigt, udtaler Morten Lindholt, bestyrelsesleder i Dansk Overfladeindustri og direktør for overfladeproducenten Gardit.

Rune Lund Bendixen og Morten Lindholt vil præsentere tankerne for Dansk Overfladeindustris fremtid på messen Scandinavian Coating, der løber af stablen i Forum i København den 12.-13. marts.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079