23948sdkhjf

Semco Maritime sætter punktum for stort offshore-projekt

Semco Maritime og PTSC M&C har gennemført succesfuld load-out og sail-away for den anden og sidste offshore substation til det vietnamesiske Hai Long Offshore Wind-projekt

Projektet overstiger 1 GW og består af Hai Long 2- og Hai Long 3-vindmølleparkerne i Taiwanstrædet 45-70 kilometer fra kysten. Det er udviklet i fællesskab af Mitsui & Co., Ltd., Northland Power Inc. og Gentari.

Konsortiet med Semco Maritime og PTSC M&C blev tildelt EPC-kontrakten for Hai Long 2 og Hai Long 3 i 2022. Topsides til den første substation blev leveret i april 2024.

Konsortiet har leveret detaljerede design- og indkøbsydelser samt konstruktionen af de to offshore-transformatorstationer på PTSC M&C's værft i Vung Tau City i det sydlige Vietnam. Hai Long 3 offshore-transformatorstationen forventes at blive installeret og klargjort til offshore-idriftsættelse i andet kvartal af 2025.

- Det har været en fornøjelse at arbejde tæt sammen med de involverede parter i Hai Long Offshore Wind Project i de seneste år, og den stærke teamindsats med vores konsortiepartner og underleverandører på dette spændende projekt lover godt for fremtiden, siger senior vice president renewables hos Semco Maritime, Frank Holm, i en pressemeddelelse.

- Denne vigtige milepæl i Hai Long-projektet eksemplificerer det urokkelige engagement og ekspertise hos vores værdsatte konsortium med Semco Maritime, når det kommer til at levere førsteklasses ydelser inden for vedvarende energi. Vi er fortsat dedikerede til at opfylde vores forpligtelser over for vores værdsatte kunder og fremme offshore-vindenergisektoren, supplerer To Ngoc Tu, PTSC M&C's Managing Director.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063