23948sdkhjf

NKT lancerer værktøj til overvågning af undervandskabler

Den danske kabelproducent NKT har lanceret en ny løsning til at overvåge elkabler på land og i vandet og på den måde identificere mistænkelig aktivitet.

Det skriver NKT i en pressemeddelelse mandag.

Inden for det seneste år er flere undersøiske el- og datakabler i Østersøen blevet beskadiget, og i flere af tilfældende mistænker myndighederne, at det kan være tale om bevidst sabotage.

Nu vil NKT så gøre det muligt gennem sin platform at overvåge området omkring et kabel.

- Ved at integrere og analysere disse data kan platformen identificere mistænkelige aktiviteter, såsom fartøjer, der passerer kablet langsomt, fiskeriudstyr eller ankre, der trækkes nær kablet, samt andre risici der kan føre til kabelskader, skriver NKT.

Derudover kan overvågningsplatformen også bruge den indsamlede data til at analysere årsagen til et eventuelt brud på kablet.

- På kort sigt kan det pege på potentielt ansvarlige parter, og på længere sigt kan det hjælpe med at forbedre indsigten omkring situationer vedrørende kablet, udtaler Stefan Persson, der er chef for cable monitoring solutions hos NKT.

.\\˙ MarketWire

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078