Livsværk overleveres til næste generation: Datter i front for kæmpekoncern
Et livsværk overleveres til næste generation, når Mette Grunnet nu overtager bestyrelseslederposten fra sin far, Fleming Grunnet.
Det oplyser Primo Group. Dermed står Primo Group, der leverer højt specialiserede plastprofiler til en bred vifte af brancher, på tærsklen til en ny æra. Mette Grunnet er administrerende direktør og ejer af Genua og afløser sin far, fabrikant Fleming Grunnet, ejer og nu tidligere bestyrelsesformand. I 60 år har Fleming Grunnet stået i spidsen for virksomhedens succes.
Med overdragelsen markerer Fleming Grunnet afslutningen på en lang og enestående karriere i familievirksomheden og ikke mindst i den danske plastbranche. Og 60 er lang tid, siger han:
- Det har været noget af en rejse med både gode og mindre gode beslutninger. Men det samlede resultat er positivt. Primo står stærkt i dag med en lovende fremtid, og det er tid til at give stafetten videre. Medarbejderne og kulturen er det vigtigste, og Mette kerer sig om begge. Jeg gjorde det på min måde, og jeg glæder mig til at se Mette gøre det på sin, siger Fleming Grunnet.
Om lnter Primo, Primo Group
Primo Group en dansk familieejet virksomhed med mere end 60 års ekspertise inden for plastindustrien med stærke rødder i Tistrup, Vestjylland og med hovedkontor på Højbro Plads i København.
Virksomheden driver 10 avancerede produktionsfaciliteter på tværs af otte lande - herunder i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, Polen og Kina.
Primo Groups produktion omfatter ekstruderede plastprofiler, der specialfremstilles til højteknologiske sektorer som medicinsk udstyr, offshore, byggeri, transport og belysning.
Kilde: Primo
En klar vision
Mette Grunnet er vokset op med Primo, er medejer og har været en del af bestyrelsen siden 2008.
I sin karriere har hun skabt markante resultater for Genua og kommer med en stærk kombination af strategisk tænkning, relationel ledelse og handlekraft. Hendes vision for Primo er at fremme virksomhedens kultur, styrke sammenhængen og den strategiske udvikling på tværs af organisationen, siger hun:
- Primo Group er en international virksomhed med stærke lokale rødder i Tistrup i Vestjylland. Min far har skabt et solidt fundament, som jeg er stolt over at bygge videre på. Vi skal forblive førstevalg og en pålidelig samarbejdspartner for både medarbejdere, leverandører og kunder, siger Mette Grunnet.
En af fordelene ved at generationsskiftet sker så forholdsvis sent, er, at Mette Grunnet har erfaring med, hvad der virker, og hvordan man skaber værdi fra andre produktionsvirksomheder, siger hun.
- Jeg er overbevist om, at et styrket strategisk samarbejde mellem vores forskellige enheder vil være godt for forretningen - og så vil væksten naturligt følge med, siger Mette Grunnet.
Et styrket ledelsesteam
Sammen med dministrerende direktør Claus Tønnesen og det øvrige ledelsesteam ønsker Mette Grunnet at prioritere en mere analytisk tilgang til virksomhedens udvikling og vækst.
- Vi får i bestyrelsen desuden to nye stærke profiler i Lene Overgaard Andersen og Camilla Hjort Pagh, der sammen med de nuværende medlemmer, Gert Kristiansen og Jan Johan K0hl, vil bidrage til at positionere Primo Group stærkere som en international enhed, siger Mette Grunnet.
Primo Group tæller næsten 900 medarbejdere fordelt på selskaber i otte lande.
Primo Group ønsker samtidig at takke Fleming Grunnet for hans utrættelige indsats gennem seks årtier.
- Hans vision og lederskab har været afgørende for virksomhedens succes. Med generationsskiftet tager Primo Group hul på et nyt kapitel- et kapitel, hvor kontinuitet, relationer og synergier med fokus på den samlede talentmasse på tværs af alle enheder og lande vil være nøgleord.
Primo Group er ejet af Fleming Grunnet og døtrene Dorthe og Mette Grunnet.