23948sdkhjf

Svendborg Brakes solgt med milliardtab

Amerikanske Altra Holdings har overtaget Svendborg Brakes.
Købesummen er oplyst til godt 600 mio. kr., og transaktionen gennemføres på gældfri basis. Det endelige salg afventer godkendelse fra de tyske myndigheder, men det ventes at være på plads inden årets udgang.

Svendborg Brakes har hidtil været ejet af den britiske kapitalfond Doughty Hanson, der købte selskabet i 2008 for ca. 3,4 mia. kr. Siden købte de også LM Glasfiber, og i 2009 blev de to selskaber smeltet sammen i LM Wind Power.

- LM Wind Power vil forny sit fokus på vindindustrien. Selskabet har en klar strategisk vækstplan, et stærkt, globalt produktionsaftryk, hvilket sikrer, at det er velpositioneret på vækstmarkedet, og ny avanceret vindmølleteknologi til at sikre en bid af det kraftigt voksende offshore vind-marked, siger Leo Schot, CEO hos LM Wind Power.

Svendborg Brakes’ historie går helt tilbage til 1884, og virksomheden har lang erfaring med at udvikle og producere hydrauliske bremsesystemer. Udover vindmølleindustrien leverer virksomheden blandt andet bremsesystemer til mineindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.159