23948sdkhjf

Kendt motorværksted er blevet solgt

Salg af kendt motorværksted i Svendborg betyder, at en helt ny maritim aktør har set dagens lys i den maritime hub på Sydfyn

Svendborg Motorværksted er blevet solgt, og det velkendte navn står derfor til at forsvinde. 

Det fremgår af en pressemeddelelse. 

Virksomheden vil blive ført videre under navnet MI Services. 

Det fremgår, at den hidtidige ejer af Svendborg Motorværksted, Ejvind Jensen, bliver i virksomheden for at sikre en glidende overgang til det nye ejerskab. 

Med ejerskiftet bliver det tre erfarne personer fra den maritime verden, som sætter sig i førersædet i virksomheden. 

Det er Kenneth Elholm Kej, som har mere end 25-års erfaring fra branchen senest som servicechef ved SH Group - han sætter sig i direktørstolen. Herudover Flemming Slumstrup med mere end 20 års erfaring i Callenberg i Danmark. Og sluttelig René Jensen, som tidligere har været afdelingsleder i Kemp & Lauritzen på Lindø. 

Ifølge de nye ejere vil overtagelsen af Svendborg Motorværksted give mulighed for at tilbyde totalløsninger og serviceydelser inden for marine- og industrisektoren og opfylde de stærke ambitioner.

MI Services vil levere turnkey projekter, turnkey service, og samtidig tilføre elektriske, mekaniske, hydrauliske, smede- og montagekompetencer. Vi styrker motorafdelingen, og vi servicerer alle elektriske og hydrauliske systemer.

- Vi vil udvikle virksomheden og sætte den i et større, internationalt perspektiv, siger Kenneth Elholm Kej i en pressemeddelelse. 

- Alle løsninger skal udføres med afsæt i den grønne omstilling, som vores kunder er midt i. Herudover er det  vigtigt for os at være med til at uddanne fremtidens specialister, så vi kan blive ved med at være forrest i branchen, siger Kenneth Elholm Kej.

Overtagelsen finder formelt sted pr. 1. juni. 

Den nye virksomhed vil herefter have to afdelinger: Den velkendte i Svendborg samt en serviceafdeling på Odense Havn i Munkebo. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074