23948sdkhjf

Ejerleder sælger sin virksomhed til finsk gigant

Den østjyske dørproducent Door System får nye ejere.

Ejerleder Preben Søndergaard, der stiftede Door System tilbage i 1998, har valgt, at det nu er tid for at give virksomheden videre. Igennem en længere proces har han arbejdet på at finde den rette arvtager, og det bliver finske Assa Abloy, der vil drive Door System videre under det nuværende navn.

- Eva og jeg har hele tiden vidst, at der kommer et tidspunkt, hvor vi skal sende virksomheden videre, og vi tror på, at det er det rette tidspunkt nu. Door System står i dag et rigtigt godt sted, og vi har haft stor vækst gennem flere år. Nu vil vi gerne ruste virksomheden til fremtiden, og det tror vi på kan ske med de nye ejere. Med Assa Abloy i ryggen får vi et stærkt fundament og nye muligheder for at bygge videre på den meget positive udvikling, vi har været igennem de seneste år, siger Preben Søndergaard i en pressemeddelelse.

Door System udvikler, producerer og monterer døre og porte til fødevareindustrien, medicinalindustrien og detailhandlen. Udvikling og produktion foregår på fabrikken i Hørning i Østjylland. Door System havde i 2024 en omsætning på cirka 125 mio. kr. og beskæftiger i dag omkring 80 medarbejdere.

Assa Abloy overtager det fulde ejerskab af Door System. Produktionen af Door Systems døre og porte vil fortsat ske på fabrikken i Hørning, og Preben Søndergaard fortsætter som direktør i virksomheden.

- Det er naturligvis en meget svær beslutning at sende sit ”barn” videre, men timingen er rigtig nu. Vi har haft en rigtig god dialog med Assa Abloy og tror på, at de er de rette ejere til at tage Door System videre til næste niveau, fortæller Preben Søndergaard.

Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078