23948sdkhjf

Kæmpeordre til Siemens

Dong Energy investerer 16,4 mia. kr. i havmølleparkerne Gode Wind 1 og 2 i den tyske del af Nordsøen – Siemens skal levere møllerne.
Gode Wind 1 (330 MW) og 2 (252 MW) vil bestå af 97 vindmøller fra Siemens Wind Power, hver på 6,0 MW og med en 154 m rotor, med en samlet kapacitet på 582 MW. Havmølleparkerne vil kunne levere CO2-fri strøm svarende til det årlige strømforbrug hos ca. 600.000 tyske husstande.

- Investeringen i de 582 MW store Gode Wind-projekter bliver vores største nogensinde og vil konsolidere vores position som førende indenfor offshore vindenergi. Med opførelsen af parkerne i et område med gode vind- og bundforhold, relativt tæt ved kysten og i en klynge hvor vi kan høste synergier fra andre havmølleparker, er Gode Wind-projekterne en god business case for Dong Energy, siger koncerndirektør Samuel Leupold, som er ansvarlig for Dong Energy’s vindkraftaktiviteter.

Gode Wind 1 og 2 ligger ca. 45 km fra den tyske kyst i Nordsøen. De vil blive opført i umiddelbar forlængelse af Borkum Riffgrund 1-projektet, som Dong Energy opfører i øjeblikket. Når Gode Wind 1 og 2 er færdigopført, vil Dong Energy have opført ca. 3,5 GW havvindmøller. Koncernens mål er at have opført i alt 6,5 GW i 2020.

Opstart for offshore konstruktionen for Gode Wind-havmølleparkerne vil være i første halvdel af 2015, og havmølleparkerne forventes at være fuldt idriftsat i anden halvdel af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.226