23948sdkhjf

Inrotech vinder fynsk iværksætterpris

Odense-virksomheden har vundet regionens EER2013 iværksætterpris.
Valget faldt på den fynske virksomhed Inrotech Aps for udviklingen af en unik teknologi, der gør det muligt at anvende robotter til svejseopgaver, der hidtil kun har kunnet løses manuelt. Det skriver Region Syddanmark på sin hjemmeside.

I juryens begrundelse for at tildele netop Inrotech prisen hedder det blandt andet, at firmaets teknologi bryder med konventionelle løsninger på alle områder.

- Inrotech ApS er eksemplet på en virksomhed, som med succes har foretaget rejsen fra idé til succesfuld iværksætter. Virksomheden står foran vigtige beslutninger, for at den kan vokse sig ud af iværksætterstadiet og videre. For mange iværksættere er det en udvikling, der er svær at takle. Når EER2013-prisen netop gives til Inrotech ApS, er det fordi, det er vigtigt at anerkende de resultater, som virksomheden har opnået, og for at opmuntre virksomheden til at påbegynde den videre rejse, fremgår det af begrundelsen på hjemmesiden.

Tre finalister
Ud over æren modtog virksomheden en privat sponsoreret præmie til en værdi af 100.000 kr., som skal støtte virksomheden i at opnå yderligere succes på det internationale marked.

De to andre finalister var de syddanske virksomheder Banke Accessory Drives, som producerer elektriske kraftudtag til tunge køretøjer som eksempelvis skraldebiler, kranbiler og lifte, og Mos Mosh, som designer og markedsfører jeans og pants til kvinder i alle aldre med fokus på unik pasform.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078