Samarbejde i plastvirksomheder
[i]Kræfterne bliver nu slået sammen i et tæt samarbejde mellem RK Plast A/S og Interplast A/S, der ejes af samme selskab RK Holding Skive A/S.[/i]
Man vil arbejde målrettet på, at kunderne oplever leveringssikkerhed og en fleksibel samarbejdspartner. Samarbejdet skal tilbyde en større bredde produktionsmæssigt. Man venter at få samlet flere kræfter til at yde professionel rådgivning fra projektstart til færdigt produkt.
I samarbejde med værktøjsleverandører kan man desuden tilbyde støbeforme. I Kina er der et velkvalificeret og erfarent team af værktøjsmagere og ingeniører, som har arbejdet med fremstilling af forme i mange år, fremhæver RK Holding Skive.
kilde: Jern- og Maskinindustrien