23948sdkhjf

Omsætningen stiger hos Brødrene A&O Johansen

Salget vokser med 32 mio. kr. i tredje kvartal i et år, hvor virksomheden åbner seks nye afdelinger.
VVS- og teknikgrossisten fra Albertslund oplevede et tredje kvartal, hvor omsætningen steg 32 mio. kr. i forhold til tredje kvartal 2012. Omsætningen nåede 585,4 mio. kr., og det er en stigning på 5,8 procent.

Den samlede omsætning i 2013, fra første til tredje kvartal, er vokset med 3,8 procent i forhold til de tre første kvartaler af 2012. Stigningen er sket i et år, hvor grossistvirksomheden har åbnet en række nye afdelinger, og der er indgået aftaler om flytning af butikkerne i Vejle, Hørsholm, Nørrebro og Slagelse.

175 millioner investeres i Albertslund
Brødrene A&O Johansen oplyser også i regnskabet, at virksomheden vil investere i et nyt højpallelager og renovere centrallageret i Albertslund. Investeringen forventes at udgøre cirka 175 mio. kr. og skal gennemføres frem til 2015, hvor det forventes at have en positiv driftseffekt.

Resultatet før skat i tredje kvartal landede på 35,4 mio. kr., hvilket er på samme niveau som perioden i 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094