23948sdkhjf

Fyns Kran Udstyr etablerer sig på Lindø

Den fynske leverandør af løftegrej etablerer sig ved årsskiftet i Lindø Industripark.
Beslutningen om at etablere sig på Lindø har ikke været vanskelig for den fynske virksomhed. Fyns Kran Udstyr har i høj grad ”fynske rødder”, og flere samarbejdspartnere har samtidig opfordret dem til at etablere sig på det tidligere værft.

- Det er en spændende tanke at bo side og side med kunderne og en unik mulighed for at blive en del af de mange, spændende udviklingsprojekter indenfor marine/offshore og vindindustrien, som i dag foregår på Lindø, fortæller CEO Carsten Møller Sørensen.

- Med vores løsninger til både marine/offshore og vindindustrien, er det naturligt for os at etablere os dér, hvor udviklingen sker – og hvor vores kunder befinder sig, fortsætter han.

Fyns Kran Udstyr er samtidig blevet en del af den Fynske Maritime Klynge, som allerede er etableret på Lindø, og bliver derved medlem af det professionelle fynske netværk indenfor det maritime erhverv.

Om Fyns Kran Udstyr A/S
Fyns Kran Udstyr er leverandør inden for løftegrej, stålwirer, tovværk, taljer, kraner samt beslægtet udstyr til industri, marine og offshore. Virksomheden er landsdækkende med afdelinger i Odense, København, Esbjerg og Aalborg og har i dag ca. 70 medarbejdere samt 20 mobile serviceenheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102