Hardi-sag: Opfinder er rystet over Højesteret
Domstolene begik flere graverende fejl op til domsafsigelsen i den knap 30 år gamle sag mod mellem Albert Hedegaard og Hardi International, mener førstnævnte.
Af Stefan Buur Hansen
Læs også: Hardi vinder 30 år gammel patentsag ved Højesteret
- Det er selvfølgelig på sin vis rart endelig at få ende på det, men ellers må jeg sige, at vi er dybt rystede. At det skulle tage 30 år, er jeg helt uforstående overfor, og det må give stof til eftertanke for mange andre, siger Albert Hedegaard til Metal Supply.
Han mener, at hele processen har været behæftet med flere graverende fejl, som burde gøre det umuligt for Højesteret at nå frem til den stadfæstelse af Østre Landsrets dom, som ender med at koste Albert Hedegaard et større millionbeløb i sagsomkostninger og tabte indtægter.
Albert Hedegaard peger på, at både side 1, 3, 5 og 8 mangler i ekstrakten af det oprindelige patent, som blandt andet ligger til grund for Østre Landsrets vurdering. Desuden hæfter han sig ved, at Hardi Internationals eget vidne oplyste til Østre Landsret, at der er forskel på sprøjtning af række- og markafgrøder, hvorfor Hardis egen minivariant ikke kan benyttes i kornmarker, fordi ”den sprøjter fokuseret, og der opnås derfor ikke en totaldækning af markafgrøderne.”
90 procent af materialet er ligegyldigt
Alligevel lagde samme landsret til grund for sin afgørelse, at netop minivarianten allerede fandtes.
Samtidig inddrager landsretten en patentansøgning fra australske Degania med prioritet fra 25. maj 1982 i sin afgørelse, men reelt er det en langt nyere version af sprøjten, som ligger til grund for de vurderinger, som syn- og skønsmanden er kommet med for retten.
- Vi må huske, at skønsmanden – som Højesteret åbenbart læner sig 100 procent op ad – ikke har set en Degania-sprøjte, og dem han har set på foto er cirka 10-15 år nyere end Degania-patentansøgningen, som det jo reelt drejer sig om. Så 90 procent af det materiale, sagsøgte brugte, er i princippet ligegyldigt for sagen, hvilket burde være klart også for en Højesteretsdommer, siger Albert Hedegaard.
Endelig ærgrer Albert Hedegaard sig over, at han brugte tid og penge på at fremskaffe ægte Degania-sprøjter, som han i sidste ende alligevel ikke fik lov at fremvise i aktion for retten.
Afgjort på forhånd
Samlet set har sagen kostet Albert Hedegaard i omegnen af 7-8 mio. kr. i form af retsafgifter og andre udlæg, mens han selv vurderer, at den tabte fortjeneste beløber sig til et tal omkring de 30 mio. kr.
Og netop de store beløb, der er på spil, får Albert Hedegaard til at spekulere i, om der ligger andet bag dommen end de juridiske vurderinger, som han altså ikke deler.
- Jeg tror sådan set, at det hele var afgjort på forhånd og inden sagen kom op for Højesteret, så mine værste anelser er blevet bekræftet. Vi har en Højesteret, der er styret af Aarhus Universitet, for ellers kan det simpelthen ikke passe, at de stadfæster en dom, som enhver kan se er forkert, siger Albert Hedegaard med henvisning til, at sagen indirekte vil ramme Aarhus Universitets Forskningsfond, som er ejer af Cheminova A/S, der igen står som moderselskab i Auriga Industries A/S, som ejede Hardi International i perioden fra 1997 til 2007, som en stor del af søgsmålet altså vedrører.
Spekulationen må dog stå hen i det uvisse, da det ikke er lykkedes for Albert Hedegaard at få svar fra Højesteret på, hvem han reelt har ført sagen imod.
Hardi International har ikke besvaret Metal Supplys henvendelse om en kommentar til sagen.
Opbakning fra Opfinderforeningen
Albert Hedegaard får fuld opbakning i sagen mod Hardi International fra Opfinderforeningen, hvor Albert Hedegaard i øvrigt selv er bestyrelsesmedlem.
- Dommen angiver på side 16, at Hardis marksprøjter blandt andet ”ikke er opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte”. Dette er direkte i modstrid med, at Hardi selv anfører, at TWIN-sprøjten både kan fungere som konventionel sprøjte og luftassisteret sprøjte, og at mellem 30 og 50 procent af deres sprøjter sælges med luftudstyr og resten uden. Der er vel at mærke tale om ens modeller, som sælges henholdsvis med og uden luftudstyr. At modellerne med luftudstyr så er forsynet med en forstærkning i de bærende dele til blæseren, betyder efter vor opfattelse IKKE, at TWIN sprøjten dermed ikke er opbygget på basis af en konventionel sprøjte, skriver formand for Opfinderforeningen, Karl Lausten, i en kommentar til dommen.
Han mener i lighed med Albert Hedegaard, at det i vid udstrækning er manglende forståelse for opfindelsen, der ligger til grund for rettens afgørelse.
- Dommen påstår, at Hardis marksprøjter bygger på teknik, som var kendt før 1984 blandt andet fra Degania. Dommerne har altså IKKE forstået, at hovedprincippet i Degania-sprøjten er at sprøjte relativt store væskedråber nogenlunde vandret ind i en kraftig luftsstrøm for at opnå yderligere forstøvning og dernæst at få sprøjtetågen fordelt i afgrøden. I modsætning hertil står stridspatentet og TWIN sprøjten, hvor hovedprincippet er en konventionel væskebaseret sprøjte, der forsynes med ekstraudstyr, som blæser en luftstrøm ned bag sprøjtetågen og suger denne med sig ned i afgrøden og samtidig beskytter sprøjtetågen mod vinden. Denne virkning var ny i 1984. Det har Patentdirektoratet, Patentankenævnet og Østre Landsret anerkendt, da de udstedte og godkendte patentet. En skam at anerkendelsen var glemt nu, hvor sagen stod sin prøve, konstaterer Karl Lausten.
Albert Hedegaard får fuld opbakning i sagen mod Hardi International fra Opfinderforeningen, hvor Albert Hedegaard i øvrigt selv er bestyrelsesmedlem.
- Dommen angiver på side 16, at Hardis marksprøjter blandt andet ”ikke er opbygget på basis af en konventionel hydraulisk sprøjte”. Dette er direkte i modstrid med, at Hardi selv anfører, at TWIN-sprøjten både kan fungere som konventionel sprøjte og luftassisteret sprøjte, og at mellem 30 og 50 procent af deres sprøjter sælges med luftudstyr og resten uden. Der er vel at mærke tale om ens modeller, som sælges henholdsvis med og uden luftudstyr. At modellerne med luftudstyr så er forsynet med en forstærkning i de bærende dele til blæseren, betyder efter vor opfattelse IKKE, at TWIN sprøjten dermed ikke er opbygget på basis af en konventionel sprøjte, skriver formand for Opfinderforeningen, Karl Lausten, i en kommentar til dommen.
Han mener i lighed med Albert Hedegaard, at det i vid udstrækning er manglende forståelse for opfindelsen, der ligger til grund for rettens afgørelse.
- Dommen påstår, at Hardis marksprøjter bygger på teknik, som var kendt før 1984 blandt andet fra Degania. Dommerne har altså IKKE forstået, at hovedprincippet i Degania-sprøjten er at sprøjte relativt store væskedråber nogenlunde vandret ind i en kraftig luftsstrøm for at opnå yderligere forstøvning og dernæst at få sprøjtetågen fordelt i afgrøden. I modsætning hertil står stridspatentet og TWIN sprøjten, hvor hovedprincippet er en konventionel væskebaseret sprøjte, der forsynes med ekstraudstyr, som blæser en luftstrøm ned bag sprøjtetågen og suger denne med sig ned i afgrøden og samtidig beskytter sprøjtetågen mod vinden. Denne virkning var ny i 1984. Det har Patentdirektoratet, Patentankenævnet og Østre Landsret anerkendt, da de udstedte og godkendte patentet. En skam at anerkendelsen var glemt nu, hvor sagen stod sin prøve, konstaterer Karl Lausten.
