23948sdkhjf

DS SM sat til salg

Som et led i et generationsskifte i DS Gruppen skal den sønderjyske stålvirksomhed nu sælges fra.
Ejer af DS Gruppen, Svend Møller Hansen, har efterhånden rundet 69 år, og han er derfor godt i gang med at køre næste generation i stilling i form af sønnen Mads Møller Hansen. Det skriver Børsen.

- Mads mener, at koncernen er blevet for stor, og at det bliver svært at bevare overblikket. Det lytter jeg selvfølgelig til, for det er vigtigt, at han kan overskue koncernen, når han tager over, siger Svend Møller Hansen til avisen.

Sælger ikke til hvem som helst
Derfor har Svend Møller Hansen nu valgt at sætte datterselskabet DS SM, der primært leverer stålkonstruktioner til vindmølle- og offshoresektoren, til salg. Den sønderjyske virksomhed har 755 medarbejdere og omsatte sidste år for 903 mio. kr.

Svend Møller Hansen understreger dog, at han ikke vil sælge til hvem som helst. Først og fremmest ønsker han at bevare produktionen i Hjordkær ved Aabenraa og dermed også bevare virksomhedens knowhow i Danmark.

Børsen vurderer, at salgsprisen for DS SM vil ligge på den gode side af 1 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078