Randers Reb sælger halvdel af Euro Product
Randers Reb, der er ramt af betalingsstandsning, har indgået aftale om salg af selskabets 50 pct. aktiepost i Euro Products Holding.
Aktieposten er solgt til medaktionæren, BMM Holding, for 100.000 dollar (ca. 600.000 kr.) Selskabet søger fortsat at frasælge de øvrige aktiviteter Fishing-divisionen inklusive UAB Randers Reb Production, Litauen samt Randers Rebs hovedsæde i Randers, skriver Dagbladet Børsen.
Randers Reb har tidligere afhændet mindre aktiviteter. 30. juni solgtes Lifting-aktiviteter, og 13. september solgte selskabet datterselskabet HS Hansen.
Randers Reb gik i betalingsstandsning 13. juni.