Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Lars Birk Rasmussen er blevet ansat som ny administrerende direktør hos Alstom Danmark A/S i stedet for Carsten Bruun.
Alstom Danmark A/S er leverandør inden for elproduktion, strømforsyningsanlæg samt jernbane-infrastruktur.
Amada Denmark A/S
Alan Michael Parrott er indtrådt i bestyrelsen hos Amada Denmark A/S (kilde: BIQ.dk).
Amada Denmark er en landsdækkende salgs- og servicevirksomhed indenfor den pladebearbejdende industri.
Danfoss Power Solutions ApS
Eric Per Jerker Alström, Tyskland, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Danfoss Power Solutions ApS i stedet for Jesper Vaagelund Christensen (kilde: Børsen).
Danfoss Power Solutions ApS er leverandør af hydrauliske løsninger til entreprenør-, landbrugs- og andre maskiner.
Ib Andresen Industri A/S
Søren Østergaard Sørensen er indtrådt som næstformand for bestyrelsen hos Ib Andresen Industri A/S i stedet for Leif Henning Nielsen. Samtidig er Carsten Gerner og Søren Halmø indtrådt i bestyrelsen i stedet for Svend Erik Bruun og Finn Buus Nielsen (kilde: Børsen).
Ib Andresen Industri A/S er underleverandør med speciale i bearbejdning af stål og metaller i fortrinsvis coils, plader og rør.
Jeros A/S
Claus Langberg Hviid er indtrådt i bestyrelsen hos Jeros A/S (kilde: Børsen).
Jeros A/S er international producent af rengøringsmaskiner til storkøkken, detail- og fødevareindustri.
Knudsen Plast A/S
Kurt Erling Birk er indtrådt i bestyrelsen hos Knudsen Plast A/S i stedet for Peter Hag Løbstad (kilde: Børsen).
Knudsen Plast A/S er leverandør af sprøjtestøbt plast til healtcare-sektoren.
Lindoe Offshore Renewables Center
Anders Eldrup er blevet udnævnt til formand for Lindoe Offshore Renewables Center i stedet for Poul Nyrup Rasmussen.
Lindoe Offshore Renewables Center er test- og demonstrationsplads for vedvarende energi.