Fødevareprofessor: Spørgsmålet er, om vi har arbejdskraft nok
Fødevareforarbejdning boomer globalt i disse år, og dansk udstyrsindustri står særdeles gunstigt.
Smørbagte cookies er blot én af flere danske eksportsuccesser. Vi er også stærke til fødevareudstyret, som producerer kagerne. Foto: Colourbox.
Efterspørgslen på industrielle anlæg til fødevareforarbejning er i voldsom vækst på globalt plan.
Klodens middelklasse vokser med milliardtal i disse år. Den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD estimerer, at middelklasseborgere i verden vil stiger fra cirka to til fem milliarder frem mod år 2030.
En hastigt voksende andel af klodens befolkning vil bo og arbejde i byerne. og i dele af verden vil kvinderne så at sige forlade kødgryderne, som de gjorde i Danmark for generationer siden.
- Man ser en middelklasse, hvor kvinderne ikke længere går hjemme og laver maden fra bunden. De får anerledes vaner, og begynder måske at interessere sig for pizza på frost, som de ikke kendt før.
Så behovet er enormt ude i verden, og ser man på verdens stigende efterspørgsel på forarbejdede fødevarer, så er der tale om en guldmine for Danmark. Spørgsmålet er bare, om vi får fingre i guldet, påpeger Jens Adler-Nielsen.
Danmark opbyggede en eksportorienteret fødevareindustri for mere end hundrede år siden, og derfor har vi en enorm værdifuld viden om industriel fødevareproduktion, og den kommer os nu til gode.
- Vi er utroligt dygtige til det, og vi har opnået den position ved at udvikle vores hjemlige produktion inden for områder som mejeri, slagteri, bageri og fiskeri, nævner han.
Den store knowhow på området er groft sagt blevet til i et treenigt samarbejde mellem dygtige maskinproducenter, folk med forstand på fødevarer. Og ingeniører, som kan realisere idéerne teknologisk.
Men det er helt afgørende, at vi får den rigtige arbejdskraft, så guldet kan hentes op fra minen.
- Vi er nødt til at have håndværkerne, som kan disse ting. Vi kan ikke leve af bare at eksportere tegninger.
Artiklen er en del af temaet Foodtech.
