Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Ellen Charlotte Salvesen Sahl-Madsen er indtrådt som bestyrelsesmedlem for Altan.dk (kilde: BIQ.dk).
Altan.dk designer, producerer, leverer og monterer altaner i aluminium og stål.
Danish Marine Group China
Michael Døj er blevet valgt som ny formand for Danish Marine Group China i stedet for Jan Kærgaard Lang (kilde: Børsen).
Danish Marine Group China er en del af Eksportforeningen, som er en privat, landsdækkende forening, der for tiden består af ca. 500 medlemsvirksomheder, som spænder lige fra de små nye eksportører til de helt store industrilokomotiver.
Desmi Danmark A/S
Henrik Ottesen er ansat som direktør i Desmi Danmark med virkning fra den 1. januar 2014.
Desmi Danmark A/S, som varetager salget på det danske marked, er en del af pumpekoncernen Desmi med hovedsæde i Nørresundby.
Læs mere: Ny direktør til Desmi Danmark
Doms Metrology ApS
Carsten Gregers Gianelli er fratrådt direktionen, hvorefter Andrea Fiene har overtaget posten som adm. direktør (kilde: BIQ.dk).
Doms Metrology udfører inspektion og verifikation primært i oliebranchen.
Hydroscand
Kim Bender er tiltrådt som salgschef hos Hydroscand i Danmark.
Hydroscand er leverandør inden for slanger og hydraulikkomponenter i Skandinavien.
Læs mere: Hydroscand styrker sin position i Danmark
Hey Cycle
Mogens Tveskov, Torben Boldsen og Bjarke Schmidt Nielsen er indtrådt som bestyrelsesmedlemmer for HEY CYCLE ApS sammen med Peter Konggaard Jørgensen, som samtidig er indtrådt i direktionen (kilde: BIQ.dk).