Specialmesse om teknik og data
Odense Kongrescenter er ramme om TEKNIK & DATA 2004, der henvender sig til beslutningstagere i danske produktionsvirksomheder.
Messen henvender sig til beslutningstagere i danske virksomheder, der udvikler og fremstiller produkter til såvel det internationale som det danske marked. Således omfatter målgruppen adm. direktører, tekniske chefer, produktions-, kvalitets- og PTA-chefer, ledere med ansvar for produktudvikling, planlægnings-, logistik- og IT-chefer samt alle medarbejdere, der er involveret i udviklingen af virksomheden.
Konferencerne er arrangeret af Teknologisk Institut, Dansk Rationaliserings Forening og Danske Fagmesser i samarbejde med Ingeniørforeningen i Danmark, Dansk Maskinteknisk Selskab/IDA, Ledernes Hovedorganisation, fagbladet Jern- og Maskinindustrien samt ledende industrifolk.