23948sdkhjf

Offshore-sektoren er Esbjergs vækstlokomotiv

Offshore har i 2013 skabt mere end 500 lokale arbejdspladser i Esbjerg og der er fortsat brug for flere hænder.
I 2013 er mindst 25 nye virksomheder flyttet til Esbjerg Kommune eller har etableret sig med filialer i området, og de har ambitiøse vækstplaner med i flyttekassen.

En dugfrisk rundspørge fra Esbjerg Erhvervsudvikling blandt ti af de nytilkomne virksomheder viser, at alene disse ti forventer at skabe i alt 590 nye arbejdspladser indenfor de næste tre år.

- Tiltrækningen af nye virksomheder har fået en selvforstærkende effekt i EnergiMetropol Esbjerg, og det er resultatet af mange års målrettet arbejde. Hver eneste uge får vi nu henvendelser fra erhvervsfolk i ind- og udland, som gerne vil have hjælp til at etablere sig her og få del i væksten, siger direktør Tom L. Nielsen, Esbjerg Erhvervsudvikling.

Jobvæksten fortsætter
- Offshore-sektoren er et lokomotiv, men Esbjerg har et bredt funderet erhvervsliv, og det giver en solid platform for væksten. Det gælder også for tilflytningen af nye virksomheder, som afspejler en palet af forskellige brancher. Der er god spredning, og det tegner rigtig godt for fremtiden, lyder det videre fra Tom L. Nielsen.

Udover nye arbejdspladser hos de ti adspurgte virksomheder kommer behovet for flere ansatte hos de øvrige 'tilflyttere' samt jobvæksten hos det eksisterende erhvervsliv. Her har udviklingen været særdeles stærk de senere år - ikke mindst i offshore sektoren.

Jydske Vestkysten har for nylig foretaget en rundspøge blandt de største offshore og energi-relaterede virksomheder, som har vist at der er blevet skabt mere end 500 lokale job i sektoren i 2013.

Og jobvæksten ventes at fortsætte i 2014, lyder meldingen i undersøgelsen videre:

- Der bliver brug for endnu flere hænder og hoveder fremover i Esbjerg-området, og vi har stadig en udfordring i at tiltrække arbejdskraft nok til at matche væksten. Men vi arbejder også målrettet på dén front med at løfte kendskabet til de mange kvaliteter, Esbjerg-området har for tilflyttere - udover en stærk fremtid med masser af nye job, siger Tom L. Nielsen.

I næste uge sætter Metal Supply nærmere fokus på offshore-sektoren i Danmark og vækstmulighederne i årene fremover.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078