23948sdkhjf

Hagens Fjedre har stadig solidt millionoverskud

Øget effektivitet og forbedret produktivitet får æren for nyt tilfredsstillende millionregnskab
Selv om der investeres mere end sædvanligt i disse år, så er den nordjyske fjedrefabrik Hagens Fjedre i Støvring i Nordjylland i stand til at lave fine millionoverskud.

Man er netop kommet ud med et årsresultat på 9,5 millioner kroner i sorte tal. Det er omtrent i samme størrelsesorden, som resultaterne for de to forrige år.

Administrerende direktør Henrik Hagens er tilfreds. Han mener, at regnskabet kvitterer for, at man i de senere år har forbedret produktivitet og øget effektivitet:

- Vi har fortsat en god omsætning på et trecifret millionbeløb med et resultat før skat på 9,5 millioner kroner. Det er tilfredsstillende set i lyset af de investeringer, der er foretaget i organisationen, maskinerne og bygningerne i det afsluttede regnskabsår, udtaler administrerende direktør Henrik Hagens.

Han nævner, at virksomheden igennem de seneste år har konsolideret sig, så soliditetsgraden er steget.

- Det skaber mulighed for øget handlekraft og sunde investeringer, når økonomien giver råderum for nye tiltag, siger han.

Henrik Hagens fornemmer en øget optimisme i metalindustrien og forventer, at både virksomheden selv og branchen generelt vil vokse i 2014. Både i Danmark og på eksportmarkederne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095