23948sdkhjf

Væksten bremset hos AVK

Efter flere år med tocifret vækst blev det i 2012/2013 til en mere beskeden stigning i omsætningen hos ventilproducenten.
Siden 2008 har AVK Holding øget omsætningen med mere end 50 procent. De kraftige vækstrater kunne koncernen dog ikke helt leve op til i 2012/2013, hvor omsætningen endte på 3,3 mia. kr. svarende til en vækst på 3,2 procent sammenlignet med året før.

- Vi havde nogle gode måneder i efteråret 2012, så det lagde vi vores planer ud fra, men der skete en opbremsning sidste vinter. Mange af vækstmarkederne har lavere vækst nu end årene før, så vi var helt sikkert mere optimistiske, end der var begrundelse for, siger finansdirektør Lars Kudsk til Børsen.

Koncernens resultat af primær drift endte på 216 mio. kr. mod 206 mio. kr. i 2011/2012. Det svarer til en overskudsgrad på 6,5 procent, og heller ikke det lever ifølge Lars Kudsk helt op til forventningerne.

Han er dog fortrøstningsfuld med hensyn til fremtiden og henviser blandt andet til, at der er begyndt at komme gang i de europæiske markeder igen. Alligevel forventes der også i 2013/2014 kun en lille vækst.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132