23948sdkhjf

dk-Teknik, Energi og Miljø under Force Technology

[i]dk-teknik og Miljø er lagt ind under Force Technology. De fortsætter som selvstændig division i Force Technology, der nu tæller omkring 1000 medarbejdere.[/i]
Force Technology´s køb af aktiviteterne i dk-Teknik, Energi og Miljø er nu en realitet. Efter længere tids tæt samarbejde har de to virksomheder forenet deres styrker permanent.

- Der er oplagte fordele ved købet af dk-Teknik Energi og Miljø´s aktiviteter. Begge virksomheder har god kontakt til både danske og udenlandske virksomheder og deler i stor udstrækning de samme målgrupper, men vi bringer forskellige ekspertiser ind i rådgivningen. Mens dk-Teknik har fokuseret på optimering af processen i virksomheden og reduktion af energiforbruget og miljøbelastningen, så retter Force Technologys ekspertise sig mod optimering af procesudrustningen i projekterings- og driftsfasen. Sammen kan vi skabe større værdi for vore kunder fordi vi nu kan tilbyde rådgivning i forbindelse med projektering og vedligeholdelse af anlæg, optimering af anlæggenes levetid og tilgængelighed samt at integrere miljø- og energiaspekter, siger adm. direktør Ernst Tiedemann, Force Technology.

Aktiviteterne fra dk-Teknik, energi og Miljø indfases i Force Technology som en selvstændig division under navnet Energi og Miljø med Hans Falster fra dk-Teknik som leder. Sammenlægningen er med tilbagevirkende kraft fra 1.1.2004.

- Vi forventer, at købet vil give betydelige synergier - både forretningsmæssigt og for medarbejderne. Der er særdeles gode muligheder for at videreudvikle de eksisterende forretningsområder. For medarbejderne vil fusionen give nye spændende arbejds- og udviklingsmuligheder - både fagligt og karrieremæssigt, siger Hans Falster, divisionchef i Force Technology - og nyt medlem af ledelsesgruppen.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.088