23948sdkhjf

Danpres booster kvalitetskontrollen

Hos Låsby-virksomheden har man taget et splinternyt 3D-kamera i brug for at dokumentere kvaliteten af de store og små emner, der dagligt forlader fabrikken.
En komplet opmåling af et emne kan med en konventionel målemaskine nemt tage flere timer og i værste fald en hel dag. Med Danpres’ nyindkøbte 3D-kamera kan selv et komplekst emne kontrolleres på under 1 time.

Kameraet er i stand til at foretage en 100-procent scanning uanset emnets geometriske karakteristika. Scanningen genererer en aftegning, der i softwaren sammenholdes med kundens CAD-tegning. På den måde foretager systemet en digital sammenligning mellem det faktiske emne og kundens eksakte specifikation.

- At vi nu, ned til mindste detalje, kan dokumentere, hvad vi leverer, er ret enestående. Tidligere foretog vi løbende kvalitetskontrol ved hjælp af mekaniske måleværktøjer velvidende, at vi fx ikke kunne dokumentere alle punkter henover en konkav eller buet overflade. Det kan vi faktisk nu, forklarer kvalitets- og leanchef Susanne Lohse fra Danpres.

Dokumentation ned til mindste detalje
Administrerende direktør Søren Nielsen, der har været dybt involveret i teknologivalget forud for investeringen i det nye kamera, ser frem til at efterkomme efterspørgslen efter en mere eksakt dokumentation.

- I øjeblikket efterspørges den eksakte dokumentation af kunder, der præsenteres for særligt strenge kvalitetskrav fra de markeder, de opererer på. Det kan fx være produkter, der har relation til personsikkerhed. Nu hvor muligheden findes, er jeg sikker på, at mange af vores øvrige kunder vil efterspørge det samme, fortæller Søren Nielsen.

Udover at udnytte teknologien til egne emner har Danpres også sat sig for at tilbyde kvalitetskontrol som en selvstændig ydelse. Tilbuddet gælder alle typer af fremstillingsvirksomheder inden for fx plast, gummi, metal og lignende.

- Vi har organisationen på plads og kan allerede nu tilbyde dag-til-dag levering af den komplette dokumentation for et givent emne. Det, at vi med 5μ’s nøjagtighed kan afgøre, om et produceret emne overholder de nominelle dimensioner, er interessant for mange industrier og måske særligt i prototype- og udviklingsfasen, afslutter Søren Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089