23948sdkhjf

Nyt underskud hos svensk stålkoncern

Det blev til røde tal hos SSAB i både fjerde kvartal og hele 2013.
- 2013 har været et meget udfordrende år for SSAB og for stålindustrien som helhed præget af svag efterspørgsel og lave priser. For SSAB specifikt har også den stærke krone påvirket resultatet kraftigt negativt med ca. 500 mio. svenske kr. sammenlignet med 2012. Desuden havde nogle af vores mest betydningsfulde segmenter, som Mining & Construction Machinery, en endnu svagere udvikling end det generelle marked, forklarer SSAB’s koncernchef Martin Lindqvist, om seneste regnskabsår.

I 2013 blev det til en samlet omsætning på 35,022 mia. svenske kr. (29,7 mia. kr.) hos SSAB, hvilket svarer til en tilbagegang på 10 procent sammenlignet med 2012. 2013 endte med et underskud efter skat på 1,066 mia. svenske kr. (0,91 mia. kr.) mod et beskedent plus på 15 mio. svenske kr. (12,7 mio. kr.) i 2012.

I fjerde kvartal kunne stålkoncernen dog spore fremgang. Her steg omsætningen med 6,8 procent og endte dermed på 8,920 mia. svenske kr. (-7,6 mia. kr.). Resultat efter skat endte med et underskud på 265 mio. svenske kr. (-225,0 mio. kr.) mod et minus på 227 mio. svenske kr. (192,8 mio. kr.) i fjerde kvartal 2012.

- Det europæiske marked har været svagt i 2013, men der er en række indikationer på, at markedet har nået bunden. I Asien, og især i Kina, forventes den generelle stålefterspørgsel af bremse noget i 2014, men stadig vise vækst, siger Martin Lindqvist.

- I 2014 forventer vi, at det amerikanske marked fortsætter med at blive styrket, og at SSAB vil få gavn af højere priser og stærkere efterspørgsel. I USA har vi i fjerde kvartal og januar varslet prisstigninger på i alt 130 dollars (ca. 15 procent) per ton grovplade. Prisstigningerne vil løbende give påvirkninger i første og andet kvartal 2014, fortsætter han.
Læs mere om: SSAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104