2E Ellgard Equipment i minus
Den midtjyske producent af procesudstyr til den internationale fødevareindustri med fokus især på bageribranchen, 2E Ellgard Equipment A/S i Rødkærsbro ved Viborg, er kommet ud af regnskabsåret med røde tal på bundlinien.
Ledelsen betegner resultatet som utilfredsstillende og forklarer det med manglende omsætning. Selve omsætningen oplyses ikke i regnskabet, men bruttoresultatet er faldet med 15 pct. fra 20 mio. kr. i 2002/03 til 17 mio. kr. i 2003/04. Den bogførte egenkapital er nu på 7 mio. kr., fremgår det af Dagbladet Børsen.
Ledelsen forventer et positivt resultat i 2004/05.