Dencker A/S tildelt Den Gyldne Østers
Med æren fulgte også en præmie på 15.000 kr.
- Årets vinder er en virksomhed, som har gjort en stor indsats til nytte og gavn for Mors. Vi håber, at vores påskønnelse kan medvirke til, virksomheden fortsætter det gode arbejde med at fastholde, styrke og udvikle konkurrenceevnen på øen.
Og det var en glad og stolt Anders Dencker, indehaver af Dencker A/S, der stod frem og modtog prisen. I en kort takketale tilskrev han prisen virksomhedens - med hans ord - unge medarbejderstab, som han sagde:
- Jeg har godt nok ikke øvet mig på talen hjemmefra, men jeg vil bare sige en ting. Husk på, at jeg bare er frontfigur. Virksomheden var ikke kommet hertil uden alle de unge hoveder, der gør et hårdt og godt stykke arbejde til hverdag.
Med æren fulgte også en præmie på 15.000 kr. sponsoreret af Jyske Bank. Banken havde sendt Jacob Primdahl i byen med to checks på hver 7.500 - en til de ansatte og en til ejeren.