Lysere tider for værfterne
De norske skibsværfter går lysere tider i møde. Mens 2004 bliver et katastrofeår leveringsmæssigt set, sidder værfterne nu med ordrer for næsten 10 milliarder norske kroner.
Ifølge brancheorganisationen TBL Maritim, er der indtil nu bestilt nye skibe for 9,5 milliarder norske kroner. Hovedparten er bygning af supply-skibe og andre specialfartøjer til olie-industrien.
- Der er mere optimisme i branchen nu end på samme tid i fjor, siger branchechef Egil Holland i TBL Maritim til Dagens Næringsliv.
Mens et normalt år har leveringer af nybygge skibe for 10-12 milliarder norske kroner, bliver volumen for 2004 katastrofal lav med levering af nye skibe for bare 4,7 milliarder norske kroner, fremgår det af Dagens Næringsliv.