DSM A/S afslutter stor entreprise
Den sydjyske virksomhed har afsluttet entreprisen med at flytte Dubonts afdeling fra Tønder til Grindsted.

Efter transporten fra Tønder blev afdelingen genetableret i Grindsted. Der var en del smedearbejde, da området hvor maskinlinien skulle stå havde andre dimensioner, end der hvor det kom fra. Det bevirkede en del tilpasningsopgaver, hvor også trapper, platforme og stativer måtte ændres til de nye forhold.
I forbindelse med projektet blev der opsat et nyt udsugningsanlæg, som kunne klare de strenge ATEX-krav til støv, som Dupont arbejder under. Derudover fik alle maskiner og udsugning trukket nye el-kabler.
Selve flytteopgaven strakte sig over ca. en måned, mens planlægningen i samarbejde med Dupont har taget henved seks måneder.
Om DSM A/S
DSM udvikler produkter i stål, aluminium, rustfri stål og specialstål til landbrug, offshore, fødevare- og maskinindustrien.
Virksomhedens kerneområde er smedearbejde, og fabrikken i Rødding kan blandt andet håndtere opgaver inden for laserskæring, bukning, valsning, klipning og certifikat-svejsning.