Aker Yards nedlægger 700 finske job
Verdens femtestørste skibsværft, Aker Yards ASA, oplyser, at det vil nedlægge 700 job i forbindelse med en sammenlægning af tre finske værfter for at nedbringe omkostningerne.
Selskabet vil i indeværende kvartal bogføre op til 20 mio. euro i omstruktureringsomkostninger.
- For at kunne opnå synergieffekt af sammenlægningen i Finland, for at gøre omkostningsgrundlaget mere fleksibelt og for at forbedre produktiviteten vil der inden længe blive iværksat yderligere omstruktureringstiltag, oplyser Aker Yards ifølge Dagbladet Børsen.
Dette omfatter nedlæggelse af omkring 700 job, tilføjer selskabet.
- På grund af positiv udvikling i både ordreindgang og produktivitet for Aker Yards forventes driftsresultatet for 2004 at blive noget bedre end det, man tidligere har beregnet, oplyser selskabet ifølge Dagbladet Børsen.