23948sdkhjf

Åbner dansk produktion af træpillefyr

NBE Production, der i 15 år har produceret og solgt træpillefyr til det meste af verden, åbner nu egen produktion i Danmark.
Hidtil har hele produktionen af kedler været placeret i Tjekkiet, men nu tager NBE springet fuldt ud og starter egenproduktion i Danmark.

Produktserien markedsføres under navnet ”RTB”, mens de allerede eksisterende brands Woody, Scotte + og Scotte fortsætter sideløbende.

- Vi vil gøre det endnu mere nemt og bekvemt at erstatte eksempelvis oliefyr med træpillefyr – så flere danske og udenlandske husstande kan få gavn af de meget store besparelser, der er ved at fyre med træpiller frem for fossile produkter, udtaler Jannich Hansen, medejer af NBE Production.

Den 1. april klipper Frederikshavns borgmester, Birgit S. Hansen, snoren til virksomhedens nye fabrik – i selskab med blandt andre NBE´s danske og udenlandske samarbejdspartnere.

- Der er ikke gået på kompromis med vores nye setup – vi har således investeret i nyt og større domicil i Sæby, ny og automatiseret produktionsplatform i vores datterselskab Rustek A/S i Skive og ikke mindst udvikling og tests af RTB-serien, udtaler Kim Gregersen, medejer af NBE Production.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094