Derfor forlod Poul Fuglsang livsværket Gibotech
Man skal vide, hvad man vil med et generationsskifte, siger manden, som startede med at sælge robotter, mens omgivelserne stadig rystede på hovederne.
2
Billeder
Der er dem, der bliver hængende på livstid, og så er der dem, der afleverer chefkitlen til næste generation, mens de stadig kan løfte den selv. Gibotech-stifteren Poul Fuglsang hører til den sidste kategori. Foto: David Wedege.
I 2013 forlod han så sit eget livsværk, Gibotech, tidligere Giben Scandinavia. Efter 30 år. Og nu er han tilbage, hvor han startede. En helt ny virksomhed - denne gang en konsulentvirksomhed. Igen nul ansatte.
- Det var på tide at prøve noget nyt, og jeg føler ikke, at jeg er brændt ud. Men det skulle være nu, for det er ikke noget, man kan gøre, når man er fyldt 76, siger Poul Fuglsang.
Det ligger nu ikke fjernt for Poul Fuglsang at prøve noget nyt. Enten har han skiftet job, eller også har han skiftet spor med sin virksomhed. Han har efteruddannet sig for at gå i den retning, han ville. Der er ikke angivet nogen uddannelse på hans visitkort, men spørger man Poul Fuglsang, om han er tekniker, økonom, ingeniør eller andet, så lyder svaret, at han er det hele og lidt af hvert.
Sagde op uden et job
Faktisk er hans uddannelse et kludetæppe af det, der skulle til for at drive Giben Scandinavia i 30 år.
Efter folkeskolen skulle Odense-drengen Poul Fuglsang finde sig en retning. Det var næsten ikke noget valg, for det var generelt svært overhovedet at finde en læreplads, så mere eller mindre tilfældigt udlærte han sig til bilmekaniker.
- Jeg tror bare, jeg var glad for biler, og så var jeg heldig med at få en læreplads.
Men inden længe forlod han mekanikergerningen for at arbejde i træindustrien hos det nu hedengangne Fionia i Odense. Fra at beskæftige med den tekniske side af træforarbejdningen, blev han langsomt gennet over i salgs- og administrationssporet hos Uffe Laursen A/S, og i løbet af årene har han efteruddannet sig solidt i alle relevante retninger. Det var egentlig ikke svært for teknikeren at skulle administrere, beretter Poul Fuglsang.
Og i 1983 tog han en rask beslutning. Han sagde chefjobbet op hos Uffe Laursen, uden at have et nyt job på hånden. Til gengæld havde han en drøm om at blive selvstændig, og den drøm blev hjulpet på vej af Italienske Giben - en producent af maskiner til træ- og møbelindustrien. Sammen indgik de et partnerskab om Giben Scandinavia. Et partnerskab, som holdt i et kvart århundrede og indtil 2008, hvor italienerne blev købt ud og hvor Giben Scandinavia blev til Gibotech.
- At blive forhandler var en overskuelig risiko at tage. Min investering var ikke kæmpestor, som den ville være, hvis jeg skulle åbne en hel produktion. Risikoen var egentlig bare, at jeg kunne stå uden et arbejde, hvis det ikke fungerede, fortæller han.
Blandt mennesker og robotter
Heldigvis fungerede det. Og det fungerede godt i mange år med at levere udstyr til opskæring af træbaserede plader til blandt andet køkkenfabrikker. Men da træindustrien i Danmark visnede hen i slutningen af 90'erne, vidste Poul Fuglsang, at det var på tide at sadle om, og Poul Fuglsang øjnede det, han kalder “et hul i markedet”.
Senere blev Giben Scandinavia en virksomhed båret af automatisering og robotteknologi, men det var ingen som helst nem opgave at overbevise industrivirksomheder om, at de skulle tage og investere i robotteknologi.
- Nej, det troede de simpelthen ikke på. Det var noget, man næsten kun kendte fra bilindustrien og til lakering, fortæller Poul Fuglsang om starten med robotter.
På en messe i Fredericia lykkedes det at sælge den robot, man havde udstillet, men de første par år med robotteknologi var derfor ikke udpræget succesfulde. Det var et langt, sejt træk, hvor man måtte bruge de få referencer, som man havde, til at brække igennem muren af skepsis.
Giben Scandinavia - eller Gibotech, som det hed fra 2009 - har siden forandret en stribe af forskellige virksomheder indefra og i maskinrummet. Blandt de største projekter finder man en automatisering af en Post Danmark-central og en sterilcentral på Gentofte Hospital. Robotterne triumferede. Giben Scandinavia triumferede.
- Det gjorde vi, fordi vi så tidligt som muligt har været fremme med nyhederne på alle de områder, vi beskæftiger os med, og vi har udviklet løsningerne langt før vores konkurrenter.
Fra at være en salgsvirksomhed er man blevet stadig mere avanceret med tiden. På et tidspunkt flyttede dataingeniørerne ind. I dag foregår der ikke decideret produktion i lokalerne i det sydlige Odense. Det er stadig underleverandørbaseret produktion, men med et betydeligt aftryk fra Gibotechs montage og færdiggørelse.
For Poul Fuglsang har det gjaldt om at være i kontakt med innovative og kreative hoveder, som kan hjælpe til at få øje på løsningerne. Input kan komme fra de kunder, man betjener, de kan komme fra medarbejdere eller underleverandører, når man holder møder om de løsninger, man skal købe. Og økonomisk har det gjaldt om at bruge så mange af underleverandørernes standardløsninger som muligt i kompositionen, så man ikke skal genopfinde en masse, som findes i forvejen.
Manden, som startede sin erhvervskarriere med at gøre sine fingre beskidte i bilmotorer havde udviklet sig til at være en leder, der først og fremmest arbejdede med mennesker. Sådan opfatter han sin udvikling dag. Det har netop været et godt blik for den menneskelige side af virksomhedsdrift, der har været afgørende for virksomhedens succes, mener han. På sit højeste var Giben Scandinavia tæt på at have 40 ansatte. Finanskrisen tvang virksomheden til at skære ned. Nu er den på vej op igen med cirka 30 medarbejdere, fortæller han.
Skal videreføres i stifterens ånd
Det kræver, at medarbejderne trives, hvis det skal gå godt, mener Poul Fuglsang:
- Jeg har ikke først og fremmest drevet virksomheden for at gevinstmaksimere, men for at skabe en tryg indtjening og en god arbejdsplads for mine medarbejdere. Det har betydet meget for mig at have en god, fast stab af medarbejdere, som er glade for at være der. Skifter folk for ofte, så ryger der noget dyrebar erfaring. At holde på erfaringen er jo også med til at øge indtjeningen i den sidste ende, og god indtjening er også det, der sikrer en tryg arbejdsplads, siger han.
Og det var også vigtigt for Poul Fuglsang, at virksomheden stadig skulle være tryg, når den var uden sin stifter. I 2008 begyndte han det generationsskifte, der førte til Poul Fuglsangs tilbagetog fra virksomheden, som blev fuldbyrdet, da han i 2013 solgte sine aktier og trak sig helt ud.
At forlade den virksomhed, som man selv har bygget op fra bunden, er ikke nogen ekspeditionssag, hvis man bekymrer sig for virksomheden og de medarbejdere, der er i den. Derfor var hans frasalg langt mere end et spørgsmål om at bytte et værdipapir for penge. Poul Fuglsangs outro fra virksomheden var en årelang proces.
- Man skal vide, hvad det er man vil med generationsskiftet. Man skal planlægge tidspunktet. Hvem skal køre videre og på hvilke vilkår? Det er et stort arbejde at finde de rigtige partnere, for der skal også være den rette kemi. Det tager tid at finde ud af disse ting.
Det havde afgørende betydning for Poul Fuglsang, at Henrik Anker - hans egen papsøn - i dag er en af ejerne.
- Det betyder noget i allerhøjeste grad. Man vil da gerne se sit livsværk køre videre i en ånd, som man kan stole på er ærlig. Det betyder noget, når man som jeg har startet det helt alene og ikke bare er blevet ansat i virksomheden. Jeg fik idéen til, hvordan virksomheden skulle eksistere, og så vil man selvfølgelig gerne se, at det fortsætter, siger han.
Hele overdragelsesprocessen har også for Poul Fuglsang handlet om, at virksomheden skulle videreføres efter Poul Fuglsangs idéer. Da Poul Fuglsang solgte sine aktier i 2013, var det også helt afgørende, at køberen ville være en aktiv partner, som delte virksomhedens eksisterende værdier.
- Vi har været fast besluttet på, at det ikke skulle være en kapitalfond eller en anden passiv ejer, som bare modtager nogle markedstal og råber “øv” eller “hurra”. Vi fandt den rigtige køber. Det sværeste var at få den rigtige pris. Sådan er det jo, når to parter står over for hinanden.
Skal ikke stå i vejen for de unges idéer
Men hvorfor skulle Poul Fuglsang absolut forlade sit livsværk? 100 procent og uden så meget som en enkelt aktie eller bare en bestyrelsespost? Mærsk McKinney Møller skulle ikke nyde noget. Og det skal en anden odenseaner, Ib Andresen, heller ikke. I en alder af mere end 80 holder Ib Andresen - som Poul Fuglsang selv kender via ledernetværket i byen - fast i sin virksomhed, som bærer ejerens navn.
- Ib, han er en anden type. Jeg ville gerne træde til side, så de unges idéer kunne komme til. De skal ikke have sådan en gammel knark som mig til at så i vejen for deres idéer, hvis jeg ikke er enig med dem, for så kommer deres idéer ingen vegne. Det er vigtigt, at det er deres idéer, der skal drive virksomheden videre, for det er dem og ikke mig, der skal være der langt ude i fremtiden, siger han.
- Og jeg kan jo ikke bare fortsætte, til jeg bliver 90. Jeg tænkte, at nu var tidspunktet det helt rigtige siger han.
De nye ejere deler hans værdier. Derfor synes Poul Fuglsang, at han kan læne sig tilbage og stole på, at hans vision føres videre.
- Det er som at have de rigtige medarbejdere. Har man de helt rigtige medarbejdere, som man kan stole på, så behøver man næsten ikke at lave noget selv. Men de er svære at finde, de rigtige folk. Det er noget, jeg altid har gjort mig umage med, når jeg har ansat.
Ingen sælger for Gibotech
Nu har han så ansat sig selv og ingen andre. Dermed kan folkepensionisten selv vælge, om han vil vælge “at holde ferie i næste uge”, som han selv siger det.
Og det er slet ikke meningen, at det skal vokse til noget, der minder om Gibotech i volumen.
- Nej, overhovedet ikke. Det går ikke hen og bliver et helt konsulenthus. Men jeg skal ikke udelukke, at jeg får en enkelt ansat et tidspunkt.
For tiden arbejder han som konsulent for en fynsk aktør i træindustrien, som vil øge automatiseringen og har behov for nye maskiner og nyt fabrikslayout. Poul Fuglsang bedyrer, at han ikke reelt fungerer som sælger for sin egen gamle virksomhed.
- Nej, slet ikke. Jeg er nødt til at rådgive fuldstændig neutralt, ellers går det slet ikke i længden, så det gør jeg, fastslår Poul Fuglsang.
- Men er det tilfældigvis Gibotech, som kan levere den rigtige løsning, så laver vi en teknisk sammenligning, og det er kunderne, der selv skal afgøre, hvilken vej det skal gå i den sidste ende.
Så der er vandtætte skotter mellem konsulentvirksomheden og Gibotech. Forretningsmæssigt er båndene er kappet. Men følelsesmæssigt vil han altid hænge ved.
- Selvfølgelig følger jeg med. Jeg har sået nogle frø. De er nu kommet op over jordoverfladen, og jeg tror, det bliver en stor succes.
Artiklen er en del af temaet Portræt.
