23948sdkhjf

Hardi klar til Kina-offensiv

Hardi har som den første udenlandske producent fået sine marksprøjter godkendt til salg i Kina.
I den nuværende femårsplan har det kinesiske styre besluttet, at landets landbrugssektor skal gennemgå en øget mekanisering, og at brugen af plantebeskyttelsesmidler skal optimeres.

Det er vand på Hardis mølle, og siden 2012 har den danske producent af marksprøjter arbejdet på at få foden inden for på det kinesiske marked. Det skriver Hardi på sin hjemmeside.

Kinesere skulle godkende Hardis produktion
For at kunne sælge sprøjterne i Kina kræves dog en CCC-godkendelse (China Compulsory Certificate), og det er denne, Hardi har brugt de sidste to år på at erhverve.

Det har blandt andet indebåret, at repræsentanter fra de kinesiske myndigheder ad flere omgange har været i Nørre Alslev for at godkende Hardis produkter og produktion. Den 25. april kom så den endelige godkendelse.

- Med denne godkendelse er vejen nu banet for næste fase af markedsudviklingen på det store, interessante kinesiske marked for plantebeskyttelsesudstyr. Et marked Hardi forventer sig rigtigt meget af de kommende år, skriver Hardi på sin hjemmeside.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089