Pressemeddelelse fra Iso Paint Nordic A/S
I en pressemeddelelse d. 11. november 2004, berettes det, at Teknos sælger sin produktionsvirksomhed i Lunderskov til ISO Paint Nordic.
Overflytning af produktionen fra Lunderskov til Vamdrup er i fuld gang og forventes at være gennemført senest med udgangen af februar 2005, oplyser administrerende direktør Kim Smith, Teknos A/S.
ISO Paint Nordic, der også producerer vandbaserede malinger og lakker, men til et andet segment end Teknos, er inde i en kraftig ekspansion, såvel i Skandinavien som i det øvrige Europa, har derfor valgt at købe Teknos virksomhedsfaciliteter i Lunderskov.
Nina K. Reinert udtaler, at hun glæder sig meget at komme til Lunderskov og tage det nye domicil i brug, og regner med at skulle udvide medarbejderstaben fra de nuværende 14 medarbejdere som alle flytter med til Lunderskov, til omkring 22 i løbet af 2005, dog skal der allerede fra starten ansættes mindst 2 i produktionen og 2 på laboratoriet.
Det nuværende domicil på H. C . Ørstedsvej 5-7 i Kolding udbydes til salg eller leje. Det forventes at ville få en fremtid som en del af et større detailhandelsområde, med sin beliggenhed tæt på Kolding Storcenter.
11. november 2004
Iso Paint Nordic A/S
Adm. direktør, Nina Reinert