P. Schmidt følger med til Østeuropa
Underleverandøren P. Schmidt, med base i Ringsted, der beskæftiger sig med lakering, følger med kunderne til Østeuropa.
P. Schmidt har etableret sig i Litauen, og har ligeledes planer om at etablere sig i Slovakiet og muligvis Polen, fremgår det af Dagbladet Børsen.
P. Schmidt bevarer sine kompetencer, oplæring og erfaringer, mens selv opgaven med at lakere maskinkabinetter og andre metaldele i større omfang bliver udført i Østeuropa for en brøkdel af timeprisen i Ringsted, skriver Dagbladet Børsen.
- Vi regner med at øge aktiviteten med mellem 25 og 30 procent, fordi vi kan tilbyde os lokalt hos danske kunder, siger Henrik Lusty, P. Schmidt, til Dagbladet Børsen.