23948sdkhjf

ABB åbner nyt serviceværksted i Fredericia

Med et nyt serviceværksted for turboladere har ABB samlet sine aktiviteter i Norge, Danmark og Sverige i en fælles forretningsenhed.
- Med Turbocharging Scandinavia fusionerer tre mindre enheder i Norge, Sverige og Danmark i en fælles, stærkere organisation med et velintegreret team som har fokus på kundens behov i hele Skandinavien, siger Joachim Bremer, leder af den nye forretningsenhed.

Turbocharging Scandinavia omfatter serviceværksteder i Oslo, Bergen og Göteborg samt det nye, centrale værksted i Fredericia. Derudover har man to serviceingeniører og et salgsteam i København, og forretningsenheden vil blive yderligere forstærket med en ny serviceafdeling i Tromsø.

ABB’s turbolader-aktiviteter har ca. 40 ansatte fordelt på de seks lokationer.

- Vores fokus er fortsat at være tæt på kunderne sådan, at vi kan betjene dem på bedst mulig måde, når det gælder salg og service. Servicekoordineringen i Norge bliver udført af et team i Oslo, men et fælles team på det store serviceværksted i Göteborg vil koordinere serviceaktiviteterne i Danmark og Sverige, siger Joachim Bremer.

Det nye værksted i Fredericia skal være et typisk, alsidigt serviceværksted for ABB’s turboladere.

- Fredericia kan udføre alle almindelige, dagligdags opgaver selv. Og når kunderne får behov for mere specialiserede tjenester, vil vi bruge det større værksted i Göteborg, som ligger inden for rimelig afstand, og hvor vi er udstyret til mere krævende serviceopgaver som for eksempel større ombygningsarbejder. Men Fredericia er udstyret til at møde de daglige behov, siger Joachim Bremer.
Læs mere om: ABB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094