23948sdkhjf

Kongskilde tror på overskud i 2015

Den sjællandske landbrugsmaskinefabrikant begynder at se resultaterne af den turnaround, der er sat i gang oven på et skuffende 2013-regnskab.
Med et underskud i 2013 på 66 mio. kr., og et omsætningsfald på især det vigtige franske marked, var der brug for handling hos Kongskilde Industries. Administrerende direktør Anette Ilsøe og bestyrelsesformand Asbjørn Børsting blev sat fra bestillingen i begyndelsen af 2014, og ind kom Ole Gade som direktør og Lars Sørensen som formand. Det skriver Jyllands-Posten.

Deres fremmeste opgave har været at få ryddet op i koncernen, og det har blandt andet indebåret afskedigelser og reduktioner af produktionssteder. Til gengæld begynder resultaterne nu at vise sig.

- I og med at det er et større og komplekst problem, vi står over for, er det en større omgang at få rettet op på. Det er ikke bare en enkelt salgschef i Frankrig, der ikke fungerer, det handler om at få strammet op på vores produktionseffektivitet, få bedre markedsforståelse, bedre styring af udviklingsprojekter og arbejde bedre sammen i koncernen. Kongskilde består af en del forskellige virksomheder med forskellige brands, og de har levet for meget deres selvstændige liv. Alle de ting er vi ved at gøre mere effektive. Vi har lagt en ambitiøs plan, og den følger vi, selvom det er komplekst. Det betyder, at vi får en væsentlig forbedring i år, men først overskud næste år, siger Lars Sørensen til Jyllands-Posten.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094